15/07-17 16:56; Opdateret: 15/07-17 17:11

To unge mænd røver 54-årig og lænker ham til radiatorTo unge mænd røver 54-årig og lænker ham til radiator

En 54-årig tilbragte morgenens første timer lænket til en radiator efter et hjemmerøver med vold involveret.

storybild

Ved et hjemmerøveri i Solrød Strand blev en 54-årig mand lænket til en radiator lørdag morgen. Free/Colourbox

Roskilde. Omkring klokken fire natten til lørdag opdager en 54-årig, at to mænd begiver sig rundt i hans forhave i Solrød Strand. De næste timer blev manden udsat for grov vold, inden han blev lænket til en radiator og efterladt.

Sådan lyder anmeldelsen til Midt- og Vestsjællands Politi.

De to mænd var yngre og talte ifølge politiet angiveligt både dansk og arabisk med hinanden. Efter manden opdagede dem i forhaven, gik han ud og bad dem forsvinde.

Det lykkedes tilsyneladende, men da manden vendte ryggen til og gik mod sit hus, dukkede de to mænd op bag den 54-årige og skubbede ham omkuld på mandens trappe.

Da manden ligger på trappen, slår og sparker de to mænd ham, inden de trækker ham ind i boligen.

Her truer de sig til smykker og kontanter, inden de lænker manden fast til en radiator.

Omkring klokken kvart i ni slipper manden fri og får tilkaldt politiet ved en nabos hjælp.

Som led i efterforskningen af sagen, som vagtchef Carsten Andersen kalder "rigtig grov", efterlyser politiet offentlighedens hjælp med oplysninger om en sort Opel, der har været parkeret i kvarteret.

Hjemmerøveriet er sket på Sozzivænget, mens den sorte Opel angiveligt har holdt natten og morgenstunden på den nærliggende Vestre Grænsevej.

- Vi har været rundt og lavet afhøringer og sikre spor. I den forbindelse er fremkommet nogle oplysninger om, at nogen har set den her sorte Opel holde dernede om natten, siger Carsten Andersen.

- Vi ved ikke, om den Opel har noget som helst med hjemmerøveriet at gøre. Men vi vil meget gerne have slået den ud eller ind (af efterforskningen, red.).

Den voldsomme oplevelse taget i betragtning har manden det forholdsvis godt, oplyser Carsten Andersen.

- Han havde nogle skader, da han kom over til sin nabo, som følge af den vold han har været udsat for, siger vagtchefen.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

25-årig dansk stjerne er blevet gift
bt.dk
Real Madrid fik sejren foræret:...
bt.dk
Kvinde voldtaget i by-centrum
bt.dk
Kronprinsen dybt rørt af danskernes...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx