Af Jeppe Elkjær Andersen - 12/10-17 11:19

Nyt forklaringsproblem? Det sagde Raket-Madsen om den forsvundne sav i rettenNyt forklaringsproblem? Det sagde Raket-Madsen om den forsvundne sav i retten

Øverst i artiklen kan du se det seneste pressemøde fra Københavns Politi i sagen.

Pressemøde fra Politigården - Kim Walls hoved og ben fundet ved Avedøre Holme

En sav er blevet fundet af dykkere i Køge Bugt. Politiets teknikere er nu i gang med at undersøge, om saven, der blev fundet i nærheden af den rute, Peter Madsen tog 11. august med sin ubåd, kan knyttes til Peter Madsen og Kim Wall. Under en af Peter Madsens retshøringer udtalte han sig selv om en sav i ubåden.

I en pressemeddelelse torsdag formiddag beskriver Københavns Politi, at de har fundet en sav i Køge Bugt.

»Saven bliver nu undersøgt af vores kriminalteknikere for at vurdere, om der er tale om den sav, som politiet har ledt efter i forbindelse med ubådssagen,« siger vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen i en udtalelse.

I forbindelse med et retsmøde om varetægtsfængsling af Peter Madsen kom anklageren ind på en sav, der skulle findes i ubåden, hvor Kim Wall mistede sit liv.

Følgende stykke tekst er fra BTs liveblog fra retsmødet.

'Anklageren vil nu vide, om Peter Madsen har en sav i ubåden. Det bekræfter han. En sav med et orange håndtag. Anklageren siger, den ikke er blevet fundet efterfølgende. Heller ikke da Peter Madsens hjem blev ransaget. Forsvareren er uenig, og Peter Madsen fortæller, at man har fundet saven. Anklageren er ikke enig i, at det er den samme sav.'

Saven kan være et vigtigt led i efterforskningen af Kim Walls død, da den svenske journalists lig efterfølgende blev parteret. Politiet undersøger derfor, om saven, der potentielt kan indeholde DNA-rester, kan forbindes til sagen.

Dykkere har fundet Kim Walls torso, hoved og ben. Man leder fortsat efter hendes arme. Københavns Politi ønsker dog ikke at oplyse, hvor og hvornår man har dykkere i vandet.

Den svenske journalist Kim Wall forsvandt 11. august i år, efter hun havde været ude og sejle i ubåd med den danske opfinder Peter Madsen.

Efterfølgende forklarede Peter Madsen, at han havde sat Kim Wall af. Den forklaring ændrede han dog senere til, at Kim Wall var død, da hun fik en ubådsluge i hovedet.

Siden har dansk politi fundet Kim Walls torso og senest Kim Walls hoved og ben. Hovedet viste ikke tegn på skade, som man kunne forvente, hvis hun var blevet dræbt af en luge, som Peter Madsen har forklaret.

Københavns Politi har sigtet Peter Madsen for drabet på Kim Wall. Den danske, der sidder varetægtsfængslet, opfinder nægter sig dog skyldig.

Københavns Politi oplyser torsdag, at dykkere har fundet en sav i Køge Bugt nær den rute, hvor drabssigtede Peter Madsens ubåd menes at have sejlet.

Få her et overblik over hele sagen.

* Torsdag 10. august klokken 19 tager Peter Madsen og den svenske journalist Kim Wall afsted sammen i den hjemmebyggede ubåd "UC3 Nautilus". De stævner ud fra Refshaleøen i København.

* Natten til fredag melder Kim Walls kæreste hende savnet. Wall er ikke kommet hjem fra ubådsturen, der burde være endt sent torsdag aften.

* Fredag 11. august finder man efter lang tids eftersøgning "UC3 Nautilus" i Køge Bugt. Ubåden begynder at synke, og Peter Madsen bliver reddet i land. Han siger, at ubåden gik ned efter en fejl i den ene ballasttank.

Politiet oplyser, at Madsen skulle have forklaret, at Kim Wall blev sat i land på Refshaleøen.

* Lørdag 12. august bliver Peter Madsen varetægtsfængslet for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.

* Natten til søndag får man ubåden bragt på land, og undersøgelser af den begynder. Københavns Politi siger, at ubåden sank som følge af en bevidst handling. Politiet melder ud, at de formoder, at Kim Wall er død.

* Mandag 21. august oplyser politiet, at Peter Madsen har forklaret, at Kim Wall døde om bord på ubåden som følge af en ulykke. Han har efterfølgende skaffet sig af med liget i Køge Bugt.

Om eftermiddagen anmelder en cyklist fundet af et kvindelig i vandet ved Vestamager. Ud på aftenen bekræfter politiet, at der er fundet en torso uden hoved, arme og ben.

* Tirsdag 22. august oplyser politiet, at arme, hoved og ben er blevet fjernet ved en "bevidst afskæring". Politiet oplyser dagen efter, at dna-profilen matcher Kim Wall.

Politiet fortæller også, at blodspor fra ubåden matcher dna fra torsoen.

* Torsdag 24. august er Peter Madsen på ny til afhøring hos politiet. Her bliver han sigtet for usømmelig omgang med lig. Han erkender sig skyldig i at have begravet Kim Wall til søs, men han nægter at have parteret hende.

* Tirsdag 5. september får Peter Madsen forlænget sin varetægtsfængsling i fire uger. Han er nu sigtet for både drab og usømmelig omgang med lig. Retten finder, at der er begrundet mistanke om, at han er skyldig i begge dele.

* Tirsdag 3. oktober fremlægger anklagemyndigheden nye beviser i sagen efter at have undersøgt Peter Madsens computer. Han bliver varetægtsfængslet i yderligere fire uger.

* Fredag 6. oktober gør dykkere et fund i Køge Bugt, som "formentlig" er relateret til sagen

* Lørdag 7. oktober oplyser Københavns Politi, at man har fundet Kim Walls hoved, to ben, tøj og en kniv.

* Torsdag 12. oktober oplyser Københavns Politi, at dykkere har fundet en sav i Køge Bugt nær den rute, hvor drabssigtede Peter Madsens ubåd menes at have sejlet. Den bliver undersøgt af teknikere, oplyser drabschef Jens Møller.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx