Af Daniel Seistrup - 25/03-18 17:22

10 køer fundet døde på ø: Nu forklarer ejeren hvorfor10 køer fundet døde på ø: Nu forklarer ejeren hvorfor

Lørdag blev 10 køer fundet døde på Dybsø i Karrebæksminde Bugt. Nu fortæller ejeren af køerne, hvad der skete.

storybild

Fritgående kvæg, køer under blå himmel på Dybsø ved indløbet til Dybsø Fjord (Billede: Torben Christensen)

Politiet blev lørdag klokken 9.30 kaldt ud til Dybsø, fordi en ejer af køer havde fundet ti af sine dyr døde.

Med sig havde politiet en dyrlæge, der skulle undersøge, hvad som var sket. Politiets endelige rapport er endnu ikke færdiggjort, men ejeren fortæller ifølge TV ØST, at der er flere forskellige årsager til, hvorfor køerne har mistet livet.

En af årsagerne skulle ifølge ejeren være, at køerne har været meget urolige, og det ikke har været muligt at få dem ind i fangegården. Samtidig har kalvene ikke spist ordentligt, fordi de voksne køer har spist alt foderet.

»De døde af afkræftelse, fordi de ikke har fået føde i den tid, hvor jeg ikke har kunne komme ud til øen,« siger Niels Erik Nielsen ifølge TV 2 og peger på to perioder af en uges varighed, hvor den sydlige del af regionen blev ramt af kraftigt snevejr og frost. Det gjorde ifølge ham, at han ikke kunne komme ud med foder til køerne.

Politiet har fortalt, at der er tale om ti døde køer, men det er ejeren, Niels Erik Nielsen, uenig i.  Han mener kun, at der er tale om otte døde køer.

Ifølge Naturstyrelsen, der følger sagen tæt, er det ejerens ansvar, at have styr på dyrene, give dem foder og leve op til den forpagtningsaftale, som der er underskrevet.

Niels Erik Nielsen er efter det ulykkelige fund af de døde køer blevet afhørt af politiet, som nu venter på den afsluttende rapport fra dyrlægen. Rapporten ventes dog først at være klar efter Påsken.

Hvis Niels Erik Nielsen bliver dømt i sagen, så vil Naturstyrelsen overveje, om det skal have konsekvenser for  deres samarbejde. Styrelsen vil dog ikke oplyse, hvilke konsekvenser, der er tale om, skriver TV 2.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Formand efter kontroversiel aftale:...
bt.dk
Verdens eneste 'tropiske isbjørn' er død
bt.dk
Stjernen fortæller om rædselsaften:...
bt.dk
Hvorfor dræbte han 10 uskyldige med...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx