Af Ritzau - 12/12-16 12:42; Opdateret: 12/12-16 13:12

Der kommer stadig få asylansøgere til DanmarkDer kommer stadig få asylansøgere til Danmark

I sidste uge søgte 51 personer om asyl i Danmark.

storybild

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg vil diskutere muligheden for et nyt asylsystem med "ligesindede europæiske partnere". (Billede: Scanpix/Ólafur Steinar Gestsson)

Antallet af personer, som har søgt om asyl i Danmark, er steget en anelse i sidste uge. Alligevel er det ugentlige asyltal stadig et af de absolut laveste i år.

Det viser den seneste opgørelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Fra 5. december til 11. december søgte 51 mennesker om asyl i Danmark. Det er ni flere end i ugen før.

Og selv om krigen fortsat raser i Syrien, er kun otte af asylansøgerne syrere. Derudover er fem fra Afghanistan, fem er fra Irak, mens 33 er fra øvrige lande.

Ministeriet har offentliggjort daglige tal for registrerede asylansøgere, siden den midlertidige grænsekontrol trådte i kraft for snart et år siden.

På trods af at antallet er steget en smule, er det stadig langt fra de 640 personer, der søgte asyl den første uge af januar.

Antallet af asylansøgere er lavt står emnet fortsat højt på den politiske dagsorden.

Den nydannede regering, som består af Venstre, Liberal Alliance og Konservative, vil sætte en stopper for muligheden for at søge asyl ved de europæiske grænser.

I det nye regeringsgrundlag skriver VLAK-regeringen, at den "sammen med ligesindede europæiske partnere vil arbejde for et system, hvor man søger om asyl fra et tredjeland frem for ved de europæiske landes grænser".

De ligesindede europæiske partnere er blandt andet Tyskland, Østrig, Norge og Sverige. Ligesom Danmark kræver de blandt andet, at tilladelsen til den nuværende, midlertidige grænsekontrol forlænges.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Læs Liverpool-stjernens fortryllende...
bt.dk
Poul Madsen: Jeg har fortalt min...
bt.dk
Morgan Freeman i knæ: Mit liv kan...
bt.dk
Lille barns svar i skoleopgave går...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx