Af BIRGER A. ANDERSEN - 07/06-17 13:55

Mand krævede sex af hustruen: Nu skal han i retten for sine grove metoderMand krævede sex af hustruen: Nu skal han i retten for sine grove metoder

Der var hverken røde roser eller kælne komplimenter i luften, da en 49-årig mand fra Vestsjælland i januar i år var desperat efter at få sex med sin kone.

Der var hverken røde roser eller kælne komplimenter i luften, da en 49-årig mand fra Vestsjælland i januar i år var desperat efter at få sex med sin kone.

I stedet forsøgte han sig med en langt mere kontant og krævende forførelsesstrategi. Med et oversavet jagtgevær i hånden og 10 patroner på lager pegede han på sin hustru og truede hende med ordene: »Og så tager du tøjet af, for jeg skal have sex«.

Sådan er truslen i hvert fald beskrevet i det anklageskrift, som den sexhungrende ægtemand snart vil blive mødt med ved en domsmandsret i Retten i Holbæk. Her er han tiltalt for forsøg på voldtægt af særlig farlig karakter og ulovlig våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder. Han nægter sig skyldig, men sidder varetægtsfængslet op til retssagen.

Kræver erstatning for sexchikane: Chefen sammenlignede hende med side 9-pige
Kræver erstatning for sexchikane: Chefen sammenlignede hende med side 9-pige

Thai-hustru skærer penis af mand med køkkenkniv: Han kan aldrig have sex igen
Thai-hustru skærer penis af mand med køkkenkniv: Han kan aldrig have sex igen

Ifølge anklageskriftet, som BT har fået aktindsigt i, mislykkedes voldtægtsforsøget 10. januar ved 22-tiden dog på grund af »udefrakommende omstændigheder«, ligesom det også fik betydning, at hustruen åbenbart ikke havde i sinde at lade sig kyse af sin bevæbnede mand. I stedet reagerede hun på hans geværtrussel ved at sige: »Du kan tro det skal være løgn« og »Så skyd dog«.

Det reddede hende tilsyneladende for et seksuelt misbrug, der formentlig kunne have udsat hende for et længerevarende mareridt. I hvert fald fremgår det af listen over genstande, som anklagemyndigheden hos Midt- og Vestsjællands Politi ønsker konfiskeret i forbindelse med retssagen, at den velforberedte ægtemand i situationen også var klar til pacificere hende med to sæt håndjern, tre kabelstrips og en snor.

To indonesiske mænd havde sex med hinanden: Fik ydmygende straf
To indonesiske mænd havde sex med hinanden: Fik ydmygende straf

Udover voldtægten og den ulovlige våbenbesiddelse er den 49-årige mand også tiltalt for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer ved tre timer efter voldtægtsforsøget på Roskilde Politigård at have været i besiddelse af 15 tabletter Rivotril, som han ikke selv havde fået udskrevet. De piller kan angiveligt hæmme angst, søvnløshed og tilbøjelighed til kramper - eksempelvis ved epilepsi.

Der er afsat to retsdage til sagens behandling ved Retten i Holbæk, hvor der ventes at falde dom midt i juni.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx