Af Ritzau - 04/04-17 10:31; Opdateret: 04/04-17 13:14

Otte kvinder blev befølt - dommer fængsler ung mandOtte kvinder blev befølt - dommer fængsler ung mand

20-årig mand fra Afghanistan nægter sig skyldig i blufærdighedskrænkelse på beværtning i Holstebro.

storybild

Beretninger fra unge kvinder om uønsket adfærd om aftenen 19. marts har ført til anholdelse af 20-årig mand (arkivfoto). (Billede: Pressefoto Rigspolitiet)

En ung mand er tirsdag blevet varetægtsfængslet, efter at politiet har sigtet ham for at have gramset på en stribe kvinder på en beværtning i Holstebro.

En dommer i Retten i Holstebro har i et grundlovsforhør fulgt ønsket fra en anklager, og fristen er blevet fastsat til fire uger.

Han har på stedet kæret kendelsen til Vestre Landsret, oplyser anklageren i sagen, Ulrik Panduro.

Manden er 20 år og fra Afghanistan. Han blev anholdt på baggrund af blandt andet videooptagelser fra beværtningen, oplyser politikommissær Lis Borup fra Midt- og Vestjyllands Politi.

- Han sigtes for ni befølinger af otte forskellige kvinder, forklarer hun.

Kvinderne har berettet om uønskede kys på halsen, hænder i skridtet, hænder på ballerne og andre forhold, som ifølge politiet er blufærdighedskrænkelse.

- Befølingerne er alle uden på tøjet, siger politikommissæren om begivenhederne på beværtningen i Østergade 19. marts.

Under afhøringen har den 20-årige, der er asylansøger, nægtet sig skyldig, tilføjer hun.

Dommeren har ifølge anklager Ulrik Panduro angivet tre årsager til fængslingen:

At den 20-årige vil stikke af fra en kommende straffesag, at han på fri fod muligvis igen vil beføle kvinder, og at han kan forstyrre politiets efterforskning.

En anden mand, som politiet endnu ikke har fundet frem til, skal have deltaget i et par af blufærdighedskrænkelsen.

Desuden har politiet ikke fået kontakt med samtlige kvinder, oplyser anklageren.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx