28/03-18 05:03

E-sportfeber fordobler størrelsen på dansk turneringE-sportfeber fordobler størrelsen på dansk turnering

Jeg glæder mig til, at der for en gangs skyld er flest danske fans, siger holdleder for dansk tophold.

storybild

København S. Omkring 10.000 tilskuere og mere end tre millioner seere forventes at følge med, når e-sportturneringen Copenhagen Games bliver afholdt fra 28. til 31. marts i Bella Centeret.

Opmærksomheden omkring e-sport er vokset de seneste år, og det kan mærkes positivt, fortæller chefredaktør for Copenhagen Games Jeppe Grünberger.

- E-sport er blevet mainstream blandt de unge - det er blevet helt ligesom at spille fodbold. Vores publikum er pludselig blevet meget bredt. Der kommer både familier og almindelige entusiaster.

- Vi har mærket det tydeligt på mange områder. Det gælder både sponsorinteresse, gæsteinteresse og deltagerantal, der er fordoblet i forhold til de sidste par år, siger han.

Der er omtrent 1500 deltagere fra mere end 25 lande i de forskellige turneringer, der afholdes ved Copenhagen Games.

Blandt dem er også de store danske hold North og Heroic, der deltager i hovedturneringen, hvor de spiller Counter Strike.

Holdleder for North Mathias Sommer Lauridsen mærker også, at e-sport er blevet større i Danmark.

- På bare de sidste to år er der sket en markant udvikling. Der er mere opmærksomhed på os. Der er eksempelvis flere journalister, der vil tale med os og flere fans, som følger med i, hvad vi laver.

- Det er en fed udvikling, som jeg tror fortsætter, siger Mathias Sommer Lauridsen.

De fleste turneringer, North deltager i, er i udlandet. Derfor glæder Mathias Sommer Lauridsen sig til at spille på dansk grund, hvilket blandt andet har den fordel, at spillerne ikke "har jetlag efter en lang flyvetur".

- Det ser måske ikke sådan ud, men selv om man sidder på en scene med høretelefoner på, så kan man virkelig fornemme tilskuerne. Man kan mærke jublen.

- Når vi spiller rundt om i verden, er der mange, der hepper på modstanderholdet. Jeg glæder mig til, at der for en gangs skyld er flest danske fans, siger Mathias Sommer Lauridsen.

Copenhagen Games har været afholdt siden 2010, og præmiepuljen er i år på 100.000 dollar, hvilket er en fordobling i forhold til sidste år.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kæmpebeløb: Nyt sommerhus på markedet...
bt.dk
Medie: Her er punktet,...
bt.dk
Irina afslører nyt...
bt.dk
Store chancer i begge ender: Mål...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx