Af Mads Brandsen - 13/10-17 22:47

Stor supermarkedskæde har fået nok: Giver bøder til sliksultne kunderStor supermarkedskæde har fået nok: Giver bøder til sliksultne kunder

'Smagsprøver ikke tilladt. Overtrædelse koster 20 kroner.'

storybild

(Billede: Liselotte Sabroe, Scanpix)

'Smagsprøver ikke tilladt. Overtrædelse koster 20 kroner.'

Sådan lyder skiltet, som dækker en hel boks på bland selv slik-reolerne i flere Rema 1000-butikker i Oslo-området. Det skriver norske Din Side.

Det sker efter at der i flere butikker har været et svind af bland selv-slik på op mod 100.000 norske kroner (knap 80.000 danske kroner, red.) i flere butikker.

Rema 1000 har derfor hyret vagtselskabet Vectrocon til at holde øje med de sliksultne kunder. Pågribes de, risikerer de at få en bøde på 20 kroner. Det er dog en vurdering i den enkelte sag, siger selskabets daglige leder, Kent Korsell, til netavisen.

»Vi ser situationen an. Har du prøvesmagt én ting før du putter en masse i posen, gider vi ikke gøre noget stort ved det«, forklarer han.

Kommunikationsdirektør Mette Fossum, Rema 1000, forklarer til Din Side, at tiltaget allerede har virket.

'Vi har erfaret, at det har haft stor præventiv effekt på antal tyverier i vores butikker. Det er godt for vores købmænd, og det er godt for vores kunder,' skriver hun i en skriftlig kommentar.

Indkøbsdirektør i Rema 1000 Danmark, Anders René Jensen, skriver i en skriftlig kommentar til BT; at man ikke overvejer lignende skridt i Danmark.

»Der er ingen udfordringer omkring bland-selv-slik i de danske butikker, der gør, at vi planlægger noget lignende,« skriver han.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx