23/03-18 11:10

Medina har fået sin dom for kokain-kørselMedina har fået sin dom for kokain-kørsel

Det koster Medina en bøde på 43.500 kroner og en ubetinget frakendelse af kørekortet i tre et halvt år, at hun i juli sidste år kørte bil, mens hun var påvirket af alkohol og kokain.

storybild

Medina til Fredagsrock 2017. (Billede: Torben Christensen)

Sådan lyder afgørelsen i Retten i Helsingør fredag.

Sangerinden mødte ikke selv op i retten, men hendes advokat oplyste på hendes vegne, at hun erkender sig skyldig.

Den 35-årige popstjerne, der for nylig ændrede navn til Frederikke Hansen, blev stoppet af politiet på Nordre Strandvej i nordsjællandske Hornbæk 29. juli sidste år klokken kvart i fem om morgenen.

Hun har midlertidigt haft kørekortet inddraget siden 30. august 2017, og fratagelsen af hendes kørekort gælder derfor fra den dato.

I retten kom det frem, at politiet målte hendes promille til 1,3. Desuden havde hun kokain i blodet i en sådan grad, at det oversteg bagatelgrænsen.

Ved spiritus- og narkokørsel er bødens størrelse afhængig af den dømtes indkomst og promillen.

Anklageren krævede derfor, at hun blev idømt en både på 23.000 kroner for alkoholkørslen og 20.500 kroner for kokainkørslen.

Medinas advokat læste op af hendes forklaring til politiet i retten. Til politiet har hun erkendt at have kørt bil, mens hun var påvirket af både alkohol og kokain.

Tidligere samme dag spillede hun på Langelandsfestival, hvor hun ifølge hende selv fik et glas vin. Senere var hun i byen i København, hvor hun indrømmer, at hun tog en bane kokain.

Hun kan dog ikke huske, præcist hvor meget kokain hun tog.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Silas Holst om faderens personlige...
bt.dk
Klopp efter vild målfest: Det var tæt...
bt.dk
Se tallene: Her tjener de offentlige...
bt.dk
Spare-myte: Så dyre er dine vaner i...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx