Af Jeppe Elkjær Andersen - 30/10-17 16:22

Tidligere drabschef undrer sig over Raket-Madsen: 'Det er en meget speciel type gerningsmand'Tidligere drabschef undrer sig over Raket-Madsen: 'Det er en meget speciel type gerningsmand'

- Så hvorfor er han ikke bare gået ud og fortalt det til at begynde med?, spørger erfaren efterforsker.

Ubådssagen - Peter Madsen - Kim Wall

Opfinderen Peter Madsen har nok engang ændret forklaring i sagen om den svenske journalist Kim Walls død. Den nye forklaring kommer ikke bag på en tidligere chef hos politiets Rejsehold.

Kim Wall døde ikke som konsekvens af at have fået en ubådsluge i hovedet, som Peter Madsen tidligere har forklaret. Den nye forklaring på Kim Walls død fra Peter Madsen lyder i stedet på, at den svenske journalist døde af kulilteforgiftning i ubåden, mens Peter Madsen på tidspunktet selv befandt sig på ubådens dæk.

Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Den nye forklaring undrer dog Frank Jensen, der er tidligere chef for Rejseholdet og nuværende kommentator på TV2 News.

»Uden at jeg kender alle sagens detaljer, så stiller jeg mig undrende over for den nye forklaring. For hvis forklaringen er sand nu, så er der tale om et uheld. Så hvorfor er han ikke bare gået ud og fortalt det til at begynde med?« spørger Frank Jensen, der har set et mønster i Peter Madsens forklaringer i sagen:

»Han skifter forklaringer efter, hvad der passer til situationen. Han har ændret forklaring flere gange, når politiet har kunnet bevise, at hans nuværende forklaring ikke passer. Så skifter han forklaring til noget, som han regner med ikke kan bevises,« siger Frank Jensen.

Netop forklaringen med, at Kim Wall skal være død af kulilteforgiftning, er noget, som retsmedicinerne formentlig kan se på kroppen. Og derfor undrer den Frank Jensen.

»Kulilteforgiftning kan ses på døde mennesker ved ligpletter og i lungerne, men Kim Walls lig har ligget længe i vandet, og det kan give problemer. Men så vidt jeg kan vurdere, så bør det ikke være umuligt at se ligpletter på liget,« forklarer Frank Jensen.

Han har i sin tid hos Rejseholdet set mange forskellige typer sager og gerningspersoner. Og han har også set gerningspersoner, som har en personlighed, der minder om Peter Madsens.

»Jeg har gennem hele sagen vurderet Peter Madsen til at være den type person, der ikke kommer med den rigtige forklaring, før der er hårde beviser, som man ikke kan komme uden om. Indtil da vil den type person skifte forklaring, så det passer til situationen. Det er en meget speciel type gerningsmand, som er meget selvcentreret.«

I pressemeddelelsen fra Københavns Politi kom det også frem, at Peter Madsen nu har tilstået, at det var ham, der parterede Kim Walls lig og smed det i Køge Bugt, og det giver kun god mening, ifølge Frank Jensen:

»Hvis ikke det var ham, der parterede liget, hvem skulle det så have været?« spørger han.

 

10. august: Den svenske journalist Kim Wall sejler ud med Peter Madsen i hans hjemmebyggede ubåd Nautilus ved 19-tiden. Hendes kæreste slår alarm, da hun ikke kommer hjem som aftalt.

11. august: En lystsejler spotter ubåd gå ned i Køge Bugt, mens Peter Madsen bliver reddet i land ved Dragør Havn. Kort efter bliver han anholdt af politiet og sigtet for drab på Kim Wall. Han nægter sig skyldig.

21. august: Politiet bekræfter, at Kim Wall er død på ubåden Nautilus. Peter Madsens siger, hun omkom ved en ulykke, og at han har begravet liget til søs.

21. august: En cyklist finder en kvindetorso uden arme, ben og hoved ved en strand på Amager.

23. august: Københavns Politi bekræfter, at der er DNA-match mellem torsoen og Kim Wall.

24. august: Peter Madsen bliver genafhørt og sigtet for usømmelig omgang med lig.

29. august: Politiet scanner ubåden Nautilus for skjulte rum og søger med lighunde efter de manglende kropsdele.

5. september: Peter Madsens får sin varetægtsfængsling forlænget med fire uger i Københavns Byret. Peter Madsen afgiver sin forklaring.

3. oktober: Peter Madsens får sin varetægtsfængsling forlænget med yderligere fire uger i Københavns Byret. Politiet fremlægger fund af dødsvideoer på Peter Madsens computer samt obduktionsrapport, som dokumenterer 15 stikskader på torso.

6. oktober: Dykkere finder hoved og ben tilhørende Kim Wall samt pose med hendes tøj og en kniv i Køge Bugt.

11. oktober: Dykkere finder en sav, som kan have relation til sagen, i Køge Bugt.

30. oktober: Peter Madsen har ændret sin forklaring. Han siger nu, at Kim Wall døde som følge af en kulilteforgiftning i ubåden, mens han selv var på ubådens dæk

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx