Af Trina Nielsen - 18/04-18 22:37

Lars kom helt galt afsted på trampolin: Det var ligesom i 'American History X'Lars kom helt galt afsted på trampolin: Det var ligesom i 'American History X'

Med trampolinsæsonen følger flere skader - men det er ikke kun børn, der ender i uheldige situationer på det sorte springlærred.

storybild

Sløret billede af Lars Clausens trampolinskade. Se det uredigerede billede længere nede i artiklen.

Solen er fremme, og små, ivrige trampolinhoppere ligeså. Men når de små får selskab af de voksne, kan det sommetider ende galt.

Specialeansvarlig overlæge for Akutklinikken på Amager Hospital Jens Rasmussen fortæller,  at man inde på akutklinikken af og til ser voksne, der er kommet galt afsted, og at man som voksen skal være særlig opmærksom, når man hopper med et barn.

»Når voksne hopper med børn, kan det være farligt, fordi der er så stor forskel i vægten, at der opstår en ujævnhed i trampolinen. Og børn lander altid meget bedre end voksne gør,« siger han.

På Odense Universitetshospital ser overlæge Jens Lauritsen også voksne komme ind med trampolinskader. Han er enig med sin kollega i, at det især er vægtforskellen, man skal have for øje, når man hopper:

»Hvis man hopper med sit barn, skal man være opmærksom på, der er meget forskel på vægten, så hold øjenkontakt. Det får i værste fald den konsekvens, at man falder ud over kanten eller lander uheldigt på foden,« siger han og tilføjer:

»Børn er mere fleksible end voksne og vejer heller ikke så meget, så der er større kræfter i spil, når du hopper som voksen og lander«

Jens Rasmussen fra Amager Hospital siger, at mange voksne kommer galt afsted, fordi de ikke er vant til at hoppe på trampoliner. Deres kroppe er oftest simpelthen ikke gearet til det, forklarer han:

»Brug trappen, hop over forskellige gelændere, gå op på nogle sten, så benene og leddene bliver bevæget. Det gør voksne ikke naturligt. Det gør børn, fordi de leger. Og det skal man også gøre som voksen. Hvis man ikke gør det, så skal man ikke tro, man kan hoppe på en trampolin og give den fuld gas. For det er ens muskler, led og sener slet ikke beregnet til - og så kan der komme skader.«

Han synes, det er positivt, de voksne hopper med og bevæger sig, men fastslår:

»Man skal bare bruge sin sunde fornuft. Man skal ikke udfordre sig selv - man skal tænke over sin alder.«


Privatfoto: Lars Clausen

»Sygeplejersken stak fingeren ind gennem hullet i hagen«

 

Den 24-årige studerende Lars Clausen skulle i 2013 lige vise sig for sine venner på en trampolin. Han forsøgte at begive sig ud i en dobbelt saltomortale - men det endte ikke som håbet.

»Jeg lander med hovedet først, så kæben og bisserne ryger direkte ned i metalstangen. Har du set 'American History X', hvor han bider i kantstenen? Så ved du lidt, hvordan det så ud,« siger han og fortsætter:

»Jeg kunne ikke rigtig mærke noget smerte først. Men så begyndte tårerne bare at komme, og vi tog en taxa til akutmodtagelsen. Sygeplejersken stak fingeren ind gennem såret i hagen for at se, om der var hul. Det var der.«

Han knækkede to tænder og knuste to andre tænder samt dele af sin kæbe. Så selv om klokken var to om natten, kom han direkte ind til en tandlæge, der afhjalp skaderne, så godt han kunne.

Lars Clausen fortæller, at han ikke havde taget en bid af et æble i tre år, før han i december 2017 endelig var færdig med behandling og fik sine tænder.

»Det vigtigste er at huske det der skumbeskyttelse på jernstængerne rundt om trampolinen. Hvis der havde været det her, havde det ikke været så slemt,« lyder hans råd.

De 5 gode trampolinråd

(Sikkerhedsstyrelsen)

1. Hop altid én ad gangen

2. Brug sikkerhedsnet

3. Slå aldrig saltomortaler

4. Børn under seks år skal have en voksen ved trampolinen

5. Husk at give trampolinen et sikkerhedstjek jævnligt

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Støjberg-opgør i Venstre: Det havde...
bt.dk
Ekspert undrer sig over...
bt.dk
Sidste skoledag på gymnasium aflyst...
bt.dk
Nu rammer den nye Stars-film...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx