Af - 30/09-13 06:00

Lægens beskeder kan koste dig pengeLægens beskeder kan koste dig penge

Fire af ti praktiserende læger bruger udskældt system til at kommunikere med deres patienter.

storybild

Flere og flere konsultationer sker online, og ikke - som her - fysisk hos lægen. Men en stor andel af de praktiserende læger har valgt et kritiseret system til at kommunikere med deres patienter. (Billede: Polfoto/arkiv)

Simpel information fra lægen, som et svar på en blodprøve, kan hurtigt gå hen og koste penge, hvis du vil læse det mere end en gang.

40 procent af de praktiserende læger i Danmark bruger sundhedsplatformen cure4you til dagligdags kommunikation, som for eksempel prøvesvar, receptfornyelser og e-mail-konsultation.

LÆS OGSÅ: Lange telefonkøer holder os fra lægen

Men netop cure4you kræver betaling, hvis man vil have adgang til sine beskeder fra lægen i mere end en uge. Dette har vakt stor utilfredshed blandt patienter, hvilket kommer til udtryk på anmeldelsesplatformen Trustpilot.dk.

- Jeg kan ikke få fornyet min recept uden at skulle logge ind på dette møgsystem! Hvis jeg vil se hvad lægen tidligere har skrevet til mig, så skal jeg betale. Hvis jeg vil se hvad jeg har skrevet til ham og hvornår, så skal jeg betale, lyder det for eksempel fra Nicki Schou.

LÆS OGSÅ: Forsker: Vi skal betale for lægehjælp inden for 10 år

I alt får cure4you karakteren 1,8 ud af 10 på Trustpilot, men kritikken bider ikke på direktør Henrik Gundsø:

- Brugerne har syv dage til at finde ud af, hvad de vil gøre med beskeden fra lægen, ellers skal de betale for at kunne se den. Hvis man mister sit kørekort, skal man også betale for et nyt, siger han og understreger, at de 21 utilfredse anmeldelser på Trustpilot ikke er meget i forhold til, hvor mange der bruger systemet.

LÆS OGSÅ: To ud af tre læger overser alvorlige problemer

- Det koster jo penge at have disse informationer opbevaret sikkert, det kan vi ikke give kunderne gratis i længere tid, tilføjer Henrik Gundsø, der dog opbevarer en sikkerhedskopi af informationerne uanset om man betaler eller ej.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Få timer efter politiaktion blev der...
bt.dk
Lille barns svar i skoleopgave går...
bt.dk
Dansk stjerneskuespiller og kæresten...
bt.dk
Politiet: Mand faldt ned fra lygtepæl...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx