Af - 18/08-14 15:13

Tog taxa til Rom: - Ekstremt sjældent med ture til udlandetTog taxa til Rom: - Ekstremt sjældent med ture til udlandet

De fleste taxachauffører oplever højest en gang i karrieren at få en tur til udlandet, siger formanden for Dansk Taxa Råd, om fynsk taxachauffør, der kørte kunde til Rom.

storybild

(Billede: privatfoto)

Formanden for de danske taxavognmænd i Dansk Taxa Råd, John Lindbom, tager hatten over for chaufføren fra Odense, der har kørt en kunde til Rom.

- Sådanne ture til udlandet er ekstremt sjældne. De fleste chauffører har måske en længere tur til udlandet en gang i karrieren - det kan være til eksempelvis Frankfurt. De fleste bruger jo taxaer på kortere ture. Fra dengang hvor jeg selv kørte taxaer har jeg prøvet et par gange at køre folk til Oslo. En jeg kan huske samlede jeg op i Nyhavn, hvor han ville køres til Norge, siger John Lindbom.

De fleste ville vælge en flyver på længere ture erkender han.

- Men der er jo nogen, der er bange for at flyve. Og så kan man fint tage en taxi. Så det er jo fint at den fynske taxachauffør fik sådan en god tur, siger John Lindbom.

Chaufføren Martin Langsted fortæller i dag i metroxpress om turen i starten af året, der endte med en pris på 29.226 kroner for en ung fyr, som han samlede op klokken et om natten foran et hotel i Odense.

- Der var den her kirke, som han gerne ville ned og se i Rom. Først troede jeg han ville køres til lufthavnen - men nej, han ville i taxa hele vejen. Så da han havde givet sit dankort, og jeg kunne se der var dækning, så kørte vi afsted, siger Martin Langsted til metroxpress.

Han har kørt taxa i fire år i Odense, og har aldrig haft en tur, der var længere end til Københavns Lufthavn.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx