Af - 01/04-16 07:56; Opdateret: 01/04-16 13:55

GALLERI: De sjoveste nyheder 1. aprilGALLERI: De sjoveste nyheder 1. april

Der sker et eller andet med nyhedsbilledet i dag.

Bildstrecke im Grossformat »
Forestil dig, at du blot ved at tænke på, at du mangler mælk til kaffen, kan få to liter økologisk minimælk leveret direkte hjem til privaten. Det lyder som science fiction, men hos nemlig.com er det seriøs forskning, som skal resultere i nye måder at klare dagens indkøb af dagligvarer på. Stifter og adm. direktør i nemlig.com, Stefan Plenge, forklarer: Vores vision er at skabe et bedre liv for danskerne, og det er kun et spørgsmål om tid, før det bliver mere normalt at købe sine dagligvarer på nettet end i de fysiske supermarkeder. Derfor er vi også nødt til at være på forkant med selve måden, man som kunde bestiller sine varer på. Pressemeddelelsen lyder: De seneste år har brugen af meningsmålinger nået et uacceptabelt niveau, og de giver sjældent et retvisende billede af, hvad danskerne bør mene. Derfor foreslår Venstre nu, at brugen af meningsmålinger begrænses mest muligt – og gerne helt afskaffes. - Det er ingen hemmelighed, at vi i Venstre længe har været skeptisk over for meningsmålinger. Meningsmålingerne bidrager ikke positivt til det daglige arbejde på Christiansborg, og derfor bør de helt afskaffes. Samtidig har den teknologiske udvikling med sociale medier gjort meningsmålingerne overflødige – man behøver kun at følge med på Facebook og Twitter for at finde ud, hvad danskerne mener om regeringen, siger Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører for Venstre. Pressemeddelelsen lyder: Det har været et slidsomt forløb, og der har været mange års tovtrækkeri, men resultatet er fantastisk: Fremover vil Grenen være tilgængelig for alle, også for mennesker med funktionsnedsættelser. Det siger Gigtforeningens direktør, Mette Bryde Lind, i en kommentar til, at Frederikshavns Kommune og Region Nordjylland netop har vedtaget en asfaltering af Grenen. Vedtagelsen er blevet muliggjort efter, at regeringen har lovliggjort kystnært byggeri. Berlingske: De nye regler indebærer, at man fra 1. januar 2017 maksimalt må medbringe 105 kilo totalvægt uden at blive pålagt ekstragebyr. Modehuset har lanceret en ny kollektion i samarbejde med Facebook-stifteren Mark Zuckerberg ... ... Den består udelukkende af grå t-shirts og jeans - hvilket Zuckerberg selv ALTID går i. Videositet har lanceret en ny feature, som de kalder 'Snoopavision'. Den har de udviklet i samarbejde med rapperen Snoop Dogg, og den lader brugerne se deres videoer i 360 grader. Smart! Forsker ved Københavns Universitet, Jørgen A. Snar, forklarer, at den kemiske sammensætning i en chokoladekage gør, at den faktisk er sundere en rugbrød. Han bakkes op af en anden tvivlsom ekspert, Grethe S. Nydepels fra DTU Fødevareinstituttet.

Klik videre for at se årets aprilsnarre. Galleriet opdateres løbende.

Som om det ikke skulle være nok med forårsvejr på en fredag, er det som om, der er ekstra mange grin rundt om i Danmark.

Det er nemlig 1. april, og det betyder stribevis af skøre, kreative, sindssyge og underholdende nyheder, som er det pure opspind.

Klik dig gennem galleriet øverst, hvor vi løbende opdaterer med dagens skøre 1. aprilsnarre.

En af dagens såkaldte nyheder vil glæde de mange Matador-fans. DR laver nemlig en borgerlig fortsættelse af den populære tv-serie Matador. Fortsættelsen vil vise udviklingen i familierne i Korsbæk fra slutningen af 1950’erne og videre op gennem både 1960’erne og 1970’erne. Det skriver Politiken i sin aprilsnar.

I kongehuset skal dronning Margrethe og prins Henrik til at kæmpe for parforholdet. De får ifølge BT's aprilsnar hjælp til at samle trådende af en fransk parterapeut ved navn monsieur Poisson D’Avril.

Han har hjulpet Frankrigs præsident, Francios Hollande, og Verdensbankens skandaleramte forhenværende direktør Dominique Strauss-Kahn med at komme igennem sager utroskab.

Kristeligt Dagblad er også med på at aprilsnarre læserne. Efter 500 år strid rækker Vatikanet ifølge avisen hånden ud til protestanterne.

Pave Frans vil helgenkåre Martin Luther, der tog stor afstand fra den katolske kirke og lagde grunden til reformationen, for at skabe kristen enhed.

Det kan godt blive lidt dyrt, næste gang du skal ud at flyve. Ifølge Berlingske må den samlede vægt af passageren, håndbagagen og kufferten højst være 105 kilo. Hvert kilo koster ekstra, uanset om det er i kufferten eller sidder på sidebenene, skriver avisen i sin aprilsnar.

Dong er igen i modvind. Nu mangler firmaet blæst til de vindmøller, der står bagest i vindmølleparkerne, da de forreste stjæler det hele og suger kraften ud af blæsten. Det skriver Information. Problemet er opstået i takt med, at vindmølleparkerne er blevet større.

DR Drama, som i Politiken laver en fortsættelse af Matador, bliver i stedet slagtet i Ekstra Bladets aprilsnar.

Afdelingen skal nedlægges, og det på bestilling af Dansk Folkeparti, der er træt af kritik fra DR's dramaafdeling. I bytte har DF lovet statsministeren at stemme for skattelettelser til efteråret.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx