25/04-18 17:16; Opdateret: 25/04-18 21:42

Politi jagter fire mænd efter overfald i lejlighedPoliti jagter fire mænd efter overfald i lejlighed

En 20-årig mand er uden for livsfare, efter han blev overfaldet af maskerede mænd i en lejlighed i Hobro.

storybild

Aalborg. En ung mand er kommet svært til skade, efter han blev overfaldet med slagvåben af fire maskede personer i en lejlighed på Amerikavej i Hobro onsdag eftermiddag.

Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den 20-årige mand er uden for livsfare onsdag aften. Og politiet leder fortsat efter de fire maskerede mænd, som mistænkes for at stå bag.

Politiet blev informeret om volden klokken 15.37 og sendte politistyrker til området.

De fire maskerede personer flygtede fra gerningsstedet i en sølvgrå personbil. Politiet har været massivt til stede i området efter anmeldelsen, fortæller vagtchef Paul Fastergaard.

- Hvis nogen har set denne bil eller har observeret noget andet i området før eller efter overfaldet, så må man meget gerne kontakte os på 114, skriver vagtchefen i pressemeddelelsen.

Politiet foretager tekniske undersøgelser og afhører de forurettede onsdag aften.

Politiet oplyser til Nordjyske, at man ser overfaldet som et drabsforsøg.

- Vi betragter det umiddelbart som et drabsforsøg. Vi er massivt til stede i Hobro og er ved at starte efterforskningen op, siger Poul Fastergaard til avisen.

Det mandlige offer boede ifølge Nordjyske ikke i lejligheden.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Historisk astronaut er død
bt.dk
Ronaldo chokerer under interview: Er...
bt.dk
Real Madrid fik sejren foræret:...
bt.dk
'Regnede forkert med 55.000 - ups,...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx