Af - 23/08-14 14:56; Opdateret: 23/08-14 19:40

Kvindelig forfatter: Man skal ligne én, mænd vil kneppe for at blive hørtKvindelig forfatter: Man skal ligne én, mænd vil kneppe for at blive hørt

Forfatteren Christina Hagen mener, at kvinder stadig i høj grad bliver målt på deres udseende i stedet for deres kompetencer og besluttede sig for at hyre en 'body double'.

storybild

Billedet af Christina Hagen er af ældre dato. De sidste par måneder har forfatteren brugt en 'body double', fordi hun er træt af det fokus, der er på kvinders udseende. (Billede: Polfoto)

- Vi er flasket op med, at det værste, en pige, og en kvinde, kan være, er grim, og at det, der er indeni, er sekundært.

Sådan skriver forfatteren Christina Hagen i en kronik i Politiken i dag.

Hun var træt af, at der var større fokus på hendes udseende end på hendes bøger.

- Den voldsomme opmærksomhed omkring ens person, de sko, man har på, om man er fuckable eller ej, gør, at jeg indimellem mister modet, skriver Hagen.

Hun frygter, at der en dag vil komme en dag, hvor kvinder, der stiller sig frem i offentligheden "ganske enkelt ikke har en stemme, hvis man ikke ligner en, som andre kvinder gerne vil ligne. Hvis man ikke ligner en, som mænd gerne vil kneppe".

I juni måned tog Hagen konsekvensen af sin "manglende lyst til at læse op, lege stereotypt iscenesat kvinde for avisernes fotografer" og hyrede en såkaldt body double, den danskstuderende Sofie Lund Hansen, til at tage sig af sine offentlige optrædender, så hun kunne fokusere på at skrive bøger.

- Det ekstreme fokus på den kvindelige forfatters udseende og privatliv, der fuldstændig overskyggede bøgernes indhold, gjorde mig trist, skriver hun.

Du kan læse hele Christina Hagens kronik her.

Christina Hagen har nu valgt at afslutte samarbejdet med sin dobbeltgænger, men drømmer fortsat om et mindre poleret kvindebillede i medierne:

- Jeg savner at se de ældre kvinder, pletskaldede og ufeminine kvinder, kedelige og leverpostejfarvede kvinder – i hobevis – i aviserne og i fjernsynet, i modemagasinerne og til offentlige optrædener, side om side med de klassiske skønheder.

- Hvor ville det være fantastisk, hvis vi engang flyttede til Utopia sammen og kunne fortælle vores døtre, at det primært er udseendet af det indre landskab, udviklingen af deres selvstændige tankegang og modet til at turde forandre tingenes tilstand, der gør, at de er noget værd som kvinder og vigtige for alle os andre.

Giver I Christina Hagen ret? Er det for svært at flytte fokus fra udseendet, når det gælder kvinder?

LÆS OGSÅ: Du undskylder for meget... Hvis du er en kvinde!

LÆS OGSÅ: Komiker truet med voldtægt: Facebook-gruppe opfordrer til hetz

LÆS OGSÅ: Kvinders magt giver lækre mænd

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx