Af Christian Hansen - 26/08-17 10:59

Gæster klager over priser til swinger-fest: - Det er en joke!Gæster klager over priser til swinger-fest: - Det er en joke!

Forskellige entré-priser for at komme ind i swingerklubben Adam og Eva i København har medført en klage til Ligebehandlingsnævnet.

storybild

Swingerklubben Adam og Eva har fået en klage, fordi de har taget forskellige entrépriser for mænd og kvinder. Arkivfoto

Det fremgår af nævnets nyeste afgørelser, at klageren med sagen ønskede 'at opnå ens priser for mænd og kvinder,' står der i den netop offentliggjorte afgørelse.

Klagen faldt konkret på et arrangement i Swingerklubben i september 2016. Her inviterede Adam og Eva, der er landets første swingerklub, til sexfesten 'Den frække trekant.' Men da single-mænd skulle betale 200 kroner for adgang til arrangementet, og kvinder samtidig havde gratis entre, resulterede det altså i en klage.

Indehaver af Adam og Eva, Jacob Fabricius, har dog ikke meget tilovers for klageren. Og så kalder han det en joke, at Ligebehandlingsnævnet skal bruge tid på den slags.

»Det er spild af tid og spild af ressourcer. Det er en joke,« siger han til BT.

Swinger-bossen fortæller, at han mindst otte gange tidligere har fået klager, som nævnet har skullet behandle. Og han bryder sig ikke om, at nogen skal bestemme, hvordan han styrer sin forretning. Til et nyt arrangement fredag er der samme prisforskel som det var tilfældet med 'Den frække trekant.'

»Det er udbud og efterspørgsel, så der er ikke så meget der. Vi vil kun have mænd, der er seriøse, for ellers skræmmer de kvinderne væk.«

»Vi er meget opmærksomme på ligestillingsloven, men vi gør det, der er bedst for klubben og gæsterne,« fortsætter han og kalder ligestillingsloven 'forældet'.

»Seksualiteten har ændret sig så meget de sidste år, at man ikke bare kan kønsopdele på den måde. Vi har mange dametransvestitter, der kommer i klubben, og så længe man har dametøj på, når man kommer, så bliver man behandlet som kvinde her og lukket gratis ind.«

Mens Adam og Eva har fået bøder i tidligere sager, slipper swingerklubben denne gang, da klageren ikke har bevist, at prisforskellen er gået ud over vedkommende selv.

Og Ligebehandlingsnævnet behandler kun sager, hvor klageren har 'retlig interesse i sagen,' og derfor er klagen afvist. Klageren får dermed ingen godtgørelse, som det normalt er tilfældet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx