28/03-18 07:18; Opdateret: 28/03-18 08:01

Biler støder sammen i sneenBiler støder sammen i sneen

Grødisen gør vejene lumske, siger Vejdirektoratet og råder bilisterne til forsigtighed i morgentrafikken.

storybild

København. Der var sne til morgenbilisterne i det østlige Danmark. Det har ført til en række mindre trafikuheld, oplyser vagthavende ved Vejdirektoratet Mette Nedergaard.

- Hele den nordlige del, den vestlige del og den sydlige del af Sjælland samt selvfølgelig Bornholm som altid. Også den helt østlige del af Fyn ved Nyborg, siger hun.

- Vi har et uheld på den fynske motorvej, som er relateret til vintervejret.

- Der har været nogle mindre materielle uheld i de områder, hvor sneen er faldet.

Ingen af uheldene har været alvorlige, og ingen er kommet til skade.

Bilister rådes til at sætte ekstra tid af til at nå frem samt at være særligt opmærksomme på at holde afstand til andre bilister.

- Det er det her tynde lag sne, der rammer vejen, som har en temperatur lige under frysepunktet. Det bliver til noget grødis, og det er noget lumsk noget at køre i, siger Mette Nedergaard.

- Så man skal særligt i de her områder være opmærksom, når man er ude at køre.

På de statslige veje har Vejdirektoratets vintercenter været på arbejde for at rydde sne.

I København har kommunens vintertjeneste 188 køretøjer og 264 mand fra Teknik- og Miljøforvaltningen og underentreprenører til sin rådighed. Tjenesten rykkede ud klokken 23.15 tirsdag aften.

Selv om kalenderen snart viser april, er tjenesten i beredskab i lidt under en måned endnu.

De jyske trafikanter slipper ikke helt for at få del i vintervejret. Fra klokken 20.00 onsdag aften til 10.00 torsdag har DMI varslet snefygning i det jyske.

Helt konkret gælder varslingen for et bælte, der strækker sig fra Fredericia i syd til Rebild i nord og over Midtjylland til Nissum Fjord og Hanstholm.

DMI advarer bilister om, at snefygning kan medføre lukning af udsatte veje og dannelser af snedriver samt nedsat sigte.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Nøgleperson ankommet til Forligsen...
bt.dk
Prins Harry har valgt sin forlover...
bt.dk
Dagens horoskop: Det siger stjernerne...
bt.dk
Kæmpebøde til køreskole: Over 1800...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx