23/09-13 11:39

22-årig nægter vold og voldtægter af fire teenagere22-årig nægter vold og voldtægter af fire teenagere

Manden nægter ved sagens start i Retten i Sønderborg, at han skulle have voldtaget og tævet fire piger.

storybild

En 22-årig mand nægter alt ved Retten i Sønderborg, hvor han mandag står tiltalt for trusler, vold og voldtægter mod fire teenagepiger rundt om i Sønderjylland. (Billede: Polfoto/Arkiv)

En 22-årig mand nægter alt ved Retten i Sønderborg, hvor han mandag står tiltalt for trusler, vold og voldtægter mod fire teenagepiger rundt om i Sønderjylland.

Iført et skinnende lyseblåt jakkesæt, bredt stribet slips og mørk, stribet skjorte sidder den 22-årige tilbagelænet og lytter til anklager Christina Korsgaard Andersens fremlæggelse af sagen.

Manden var kæreste med de fire piger, hvoraf to kun var 14 år, da overgrebene fandt sted i perioden fra 2009 til 2011.

Men ifølge anklageskriftet var det ikke ligefrem kærlige forhold. Blandt andet bankede han på et tidspunkt en 14-årig piges hoved ind i et bord, hvorefter han tvang hende til oralsex.

En anden pige blev groft mishandlet fra december 2010 til juni 2011. Hun blev sparket og tævet med både knytnæver, et kosteskaft og bælter. Desuden overbrusede han hende ifølge tiltalen på et tidspunkt først med skoldhedt og derefter iskoldt vand.

Undervejs kom han med flere grove trusler mod flere af pigerne. Han har angiveligt på et tidspunkt sagt til den ene pige: "Jeg har en pistol og vil skyde dig og din familie".

Politiet kom ind i sagen, da den ene af pigerne i september 2011 henvendte sig til lokalpolitiet i Aabenraa sammen med sine forældre for at anmelde den 22-årige for voldtægt og vold.

En måneds tid senere forsøgte hun at trække anmeldelsen tilbage, men sagen rullede og politiet fandt frem til de andre tre piger.

Den 22-årige, der er af albansk afstamning, blev anholdt i december sidste år og har siddet varetægtsfængslet siden. Under fængslingen har han ikke villet tale med politiet.

Der ventes dom i sagen 3. december.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Skiltet gør mig skør: Kommunen taler...
bt.dk
Gunnvør om uvenskaber i...
bt.dk
Den er god nok: Dette fags eksamen...
bt.dk
Dansk tv-vært trækker sin datter fra...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx