20/01-17 12:39; Opdateret: 20/01-17 16:20

Danske specialstyrker skal sendes ind i SyrienDanske specialstyrker skal sendes ind i Syrien

De danske jægersoldater, som er udsendt i Irak, får mandat til også at krydse grænsen til Syrien.

storybild

Regeringen vil sende landstyrker i kamp mod ISFredag vil regeringen bede om politisk accept til at sende specialstyrker til grænsen mellem Irak og Syrien. Se RB kl.21.56 d.19.01.2017Arkivfoto: RB PLUS Løkke varsler årelang kamp mod IS- - Statsminister Lars Løkke Rasmussen besøger d. 11. december 2016 det danske bidrag i Camp Havoc i Irak, hvor hans søn, Bergur Rasmussen er udsendt som præmieløjtnant. Her er det irakiske styrker, som bliver lært op af bl.a. danske militærfolk. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2016) (Billede: Ólafur Steinar Gestsson)

Danske specialstyrker på landjorden i Syrien i kampen mod den militante bevægelse Islamisk Stat (IS) er en realitet inden længe.

Det står fast, efter at regeringen fredag var i Det Udenrigspolitiske Nævn på Christiansborg for at bede om et udvidet mandat til det danske bidrag i kampen mod IS. Og det fik regeringen. Hidtil har styrkerne opereret i Irak.

Danmark har fået en henvendelse fra den internationale koalition om at indsætte specialstyrker i Syrien, oplyser udenrigsminister Anders Samuelsen (LA).

- Indsatsen mod ISIL (et andet ord for IS, red.) er en vigtig udenrigs- og sikkerhedspolitisk prioritet for regeringen, siger han.

- Regeringen har derfor på baggrund af en konkret henvendelse fra koalitionen besluttet at udvide opgaverne for specialoperationsstyrkerne i Irak og Syrien.

- Jeg er glad for, at et flertal af Folketingets partier støtter det. De danske bidrag til koalitionen er også i det kommende år markante - både militært og civilt, siger Samuelsen.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) kan ikke oplyse, hvor mange specialstyrker der skal indsættes, eller hvor det kommer til at foregå i Syrien.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx