Af Amalie Abildgaard - 30/10-17 10:51; Opdateret: 30/10-17 12:54

Efter 'mistænkeligt dødsfald': Mand efterlyses for drab på sin koneEfter 'mistænkeligt dødsfald': Mand efterlyses for drab på sin kone

63-årig Bent Ovesen fra Kolding efterlyses nu for drab på sin 61-årige kone. Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

storybild

Ægteparrets hjem i Kolding har været afspærret hele weekenden. (Billede: Mads Dalegaard)

63-årig Bent Ovesen fra Kolding efterlyses nu for drab på sin 61-årige kone. Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Lørdag formiddag blev en 61-årige kvinde fundet død i sit hjem på Christiansøvej i Kolding.

Politiets undersøgelser på stedet fastslog, at kvinden ikke var død af naturlige årsager, og da den 63-årige mand ikke var set, siden hustruen blev fundet død, efterlyste politiet ham.

»Vi kan i dag bekræfte, at vi efterforsker den 61-årige kvindes dødsfald som en drabssag, og at vi mistænker hendes mand den 63-årige Bent Ovesen i sagen,« udtaler politiinspektør Carit Andersen i pressemeddelelsen.

Politiet åbner for muligheden om, at Bent Ovesen kan have taget sit eget liv, efter han har slået sin hustru ihjel.

»Vi vil meget gerne i kontakt med manden, og vi håber, at der sidder nogen derude med oplysninger, der kan hjælpe os til at finde frem til ham. Vi frygter, at han kan have gjort skade på sig selv, og også er den grund er det vigtigt, at vi hurtigt finder frem til ham,« siger Carit Andersen i pressemeddelelsen.

I dag klokken 10 vil der blive gennemført en obduktion af den 61-årige kvinde for at fastslå den endelige dødsårsag og dødstidspunkt.

Den efterlyste Bent Ovesener er 63 år, almindelig af bygning og 187 cm høj. Han er skaldet og bærer briller.

Bilen er en gråbrun Ford Mondeo med registreringsnummer AU 24836, årgang 2015.

Har du oplysninger i sagen, eller har du set den 63-årige mand eller den gråbrune Ford Mondeo, som han formentlig kører i, så kontakt Sydøstjyllands Politi via 1-1-4.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx