Af Ritzau - 21/01-17 22:22

Minister vil vurdere folkeskoleelevers praktiske evnerMinister vil vurdere folkeskoleelevers praktiske evner

Fremover skal praktiske evner tages med i vurdering af elevers uddannelsesparathed, mener minister.

storybild

Håndværksfag skal nyde samme anerkendelse som boglige fag, mener undervisningsminister Merete Riisager (LA). Arkivfoto. (Billede: Free)

Håndværksfag skal nyde samme anerkendelse som boglige fag. Det mener undervisningsminister Merete Riisager (LA). Hun vil derfor ændre folkeskolens vurdering af elevernes uddannelsesparathed, skriver Berlingske.

I dag vurderes eleverne med udgangspunkt i de boglige fag. Men fremover skal også praktiske og håndværksmæssige evner tages med, påpeger ministeren.

- Hvis man skal kunne gennemføre en praktisk-faglig uddannelse, skal man have nogle særlige kvalifikationer. Det skal stå tydeligt for de unge, at der er forskellige uddannelsesveje, og at erhvervsuddannelserne ikke nødvendigvis er en nem vej, siger Merete Riisager til Berlingske.

Skoleelevernes evner inden for håndværksfag, deres rumlige forståelse, teknologiske indsigt og praktiske færdigheder også vurderes, understreger hun.

- Det vil give eleverne et meget bedre grundlag for at vælge uddannelse og kan samtidig åbne for, at også bogligt dygtige elever med praktiske evner vil søge ind på erhvervsuddannelser, siger Merete Riisager til Berlingske.

Fra Ungdommens Uddanelsesvejledning (UU) er der stor ros til Merete Riisagers udmelding.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier bakker op om en ny vurdering af uddannelsesparatheden.

Direktør Lars Kunov kalder det et "vigtigt signal". Han ser gerne, at uddannelsesvejledningen i folkeskolen i højere grad kan føre dygtige unge til erhvervsuddannelserne.

- Man kan sagtens være begavet og få topkarakterer i skolen, selv om man synes, at undervisningen er kedelig, og at det ikke er sjovt at gå i skole på den traditionelle måde. Så ville en erhvervsuddannelse måske passe bedre, siger han til Berlingske.

Merete Riisager vil nu drøfte sagen med de andre partier i Folketinget.

Og eksperter skal hjælpe til med at finde frem til en model for, hvordan færdighederne kan vurderes i folkeskolen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx