08/03-14 09:39

Mand stukket fem gange med skruetrækker i morgesMand stukket fem gange med skruetrækker i morges

En gerningsmand er på fri fod, efter han lørdag stak en mand ned med en skruetrækker i Kalundborg.

storybild

En mand er lørdag morgen blevet stukket op mod fem gange med en skruetrækker i Kalundborg. Offeret er uden for livsfare, men ligger på operationsbordet. Gerningsmanden er fortsat på fri fod, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

- Den forurettede, gerningsmanden og nogle vidner er i selskab sammen. Vi ved ikke, hvad årsagen er, men der opstår klammeri, og en mand får fem stik med en skruetrækker, siger vagtchef Lars Mogensen til Ritzau.

- Den ene lunge er klappet sammen, og han er stukket flere gange under brystet og en gang i ryggen. Han ligger på operationsbordet lige nu, men er uden for livsfare, fortæller vagtchefen.

Slagsmål endte i knvstik ved cocktail-bar
Slagsmål endte i knvstik ved cocktail-bar

Politiet blev alarmeret klokken 6.38 om slagsmål, og at en mand var stukket ved Munkesøgade bag ved Kalundborghallerne.

Gerningsmanden er endnu ikke anholdt, men politiet kender formentlig hans identitet.

- Vi har et rigtig godt bud på, hvem der er gerningsmanden, så ham skal vi nok få anholdt i løbet af dagen, siger Lars Mogensen.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx