Af Ritzau - 04/03-17 13:08; Opdateret: 04/03-17 17:42

Grus sikrer vejene i København efter oliespildGrus sikrer vejene i København efter oliespild

En særlig type grus betyder, at københavnske bilister ikke længere skal frygte olieglatte veje.

storybild

Der er ikke længere glat efter olie på de københavnske veje, oplyser Henrik Stormer, vagtchef ved Københavns Politi. (Billede: Colourbox)

Der er ikke længere glat efter olie på de københavnske veje.

Det oplyser Henrik Stormer, vagtchef ved Københavns Politi.

- Brandvæsenet har smidt "kattegrus" ud, så der er ikke længere glat, siger han omkring klokken 17.30.

"Kattegrus" er en særlig type grus, der suger stoffer som eksempelvis olie op.

Det var formentlig en tankvogn, der lækkede og gjorde vejene "spejlglatte", fortalte vagtchefen tidligere lørdag.

Olieudslippet menes at være begyndt omkring Tivoli Hotel. Der var olie på vejbanen fra Kalvebod Brygge over Rysensteensgade til H.C. Andersens Boulevard.

Derfra gik ruten over Langebro til Stadsgraven, Vermlandsgade mod Prøvestenen hen til Kløvermarksvej til Forlandet og Refshalevej.

Der har tidlig lørdag eftermiddag været enkelte færdselsuheld. Ingen er dog kommet til skade.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx