06/12-13 08:19

Storebæltsbroen lukket: Lastbil er væltetStorebæltsbroen lukket: Lastbil er væltet

Politiet regner med, at Storebæltsbroen er lukket frem til middag. Væltet lastbil spærrer begge retninger.

storybild

(Billede: Polfoto)

Storebæltsbroen må igen lukke for trafik i begge retninger, da der er væltet en lastbil, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der regner med, at broen mellem Fyn og Sjælland er helt lukket frem til 11.30 fredag.

- Storebæltsbroen er lukket begge retninger indtil 11.30, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter.

Bodil koster ældre kvinde livet
Bodil koster ældre kvinde livet

Da stormen Bodil ramte landet torsdag lukkede Storebæltsbroen. Men natten til fredag kunne trafikanterne igen køre over broen - dog med nedsat hastighed.

Omkring klokken 06.30 melder politiet igen om kraftig vind, der er taget til i styrke ved Storebæltsbroen.

- Det er blæst op igen, og en lastbil har lagt sig ned lige midt på højbroen. Den hænger halvt oppe på autoværnet, så derfor har vi været nødt til at spærre for trafikken i begge retninger, siger vagtchef Steffan Jensen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Lastbilen skal nu fjernes, før morgentrafikanter igen kan køre over. Der kan komme til at gå omkring en times tid, vurderer vagtchefen.

Stormen forhindrer posten i at nå frem til tiden
Stormen forhindrer posten i at nå frem til tiden

Farø Broerne er fortsat lukkede fredag morgen, oplyser Vejdirektoratet.

- Sydgående benyt frakørsel 39 eller 40, nordgående frakørsel 44 eller 43, kør via Storstrømsbroen, lyder det på Twitter.

På nær Storebælt og Farø er de fleste andre broer i landet åbnet for biltrafik fredag morgen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx