Af Lars Dinesen - 12/11-17 22:27

Mange danske skuespillerinder har oplevet sexchikane fra cheferMange danske skuespillerinder har oplevet sexchikane fra chefer

149 af dem siger, at de har oplevet fysiske krænkelser i form af uønskede berøringer og kys, fysisk pres eller overgreb.

storybild

Formand for Dansk Skuespillerforbund, Katja Holm. (Billede: Karoline Lieberkind)

241 kvindelige medlemmer af Dansk Skuespillerforbund, siger i en undersøgelse, Politiken har gennemført, at de inden for de seneste 10 år er blevet udsat for seksuel chikane fra deres overordnede.

Det skriver Politiken mandag.

Det svarer til 64 procent af de medlemmer, der har deltaget i undersøgelsen, hvor i alt 949 blev spurgt og 378 svarede.

149 af dem siger, at de har oplevet fysiske krænkelser i form af uønskede berøringer og kys, fysisk pres eller overgreb.

Kulturminister Mette Bock (LA) kalder omfanget for »rystende« og opfordrer branchen til at gøre noget ved det.

»Det her handler jo ikke om flirter. Nogle af eksemplerne i undersøgelsen er meget grænseoverskridende. Og der et et stærkt behov for, at branchen gør noget ved det her, for det handler om de normer, der er i dele af den«, siger hun til Politiken.

Mette Bock mener, at netop afhængighedsforholdet mellem skuespillere og ledere i branchen gør chikanen ekstra slem, men også er en af grundene til, at så få hidtil har stået frem med klager.

At chikanen er så udbredt, kommer også bag på film- og teaterbranchen, ikke mindst Dansk Skuespillerforbund.

»Jeg synes, det er forstemmende«, siger formand Katja Holm til Politiken.

Hun og Dansk Skuespillerforbund har tidligere sagt, at de ikke regnede med, at der var store problemer i Danmark, fordi ingen havde henvendt sig til forbundet med sager om sexchikane.

Formand for Danske Filminstruktører Christina Rosendahl kalder over for Politiken undersøgelsen for »nedslående«.

Formanden for Danske Teatres Fællesorganisation, Kasper Wilton fra Folketeatret i København, er også overrasket:

»Jeg har meget svært ved at tro, at der i dag er chefer på de danske teatre, der krænker nogen fysisk. Men det er godt, at tingene nu kommer frem i lyset. Den jargon, som den ældre generation har på teatrene, er der ved at blive ryddet op i«, siger han til Politiken.

Dansk Skuespillerforbund og Producentforeningen har inviteret resten af aktørerne i film-, tv-, og teaterbranchen til møde om, hvordan man kan forhindre, chikane, overgreb og mobning.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx