Af Ritzau - 26/01-17 22:00

Optimistisk Ole Stephensen vil i Folketinget med JarlovOptimistisk Ole Stephensen vil i Folketinget med Jarlov

Tv-vært og journalist Ole Stephensen er nu officielt blevet valgt som folketingskandidat for De Konservative.

storybild

Tv-værten Ole Stephensen er nu klar til at blive folketingskandidat for De Konservative. (Billede: Free/Johan Wessman, News Øresund)

Tv-værten Ole Stephensen er nu klar til at blive folketingskandidat for De Konservative.

Det står klart, efter at Stephensen torsdag aften er blevet valgt til at repræsentere partiet i både Taastrup- og Brøndbykredsen.

Det betyder, at Ole Stephensen kommer til at stille op i Storkreds Københavns Omegn, hvor forsvarsordfører Rasmus Jarlov også er valgt.

Stephensen ser dog ikke konkurrencen som en dårlig ting - tværtimod.

- Det er rigtigt, at det er samme storkreds, men hvem siger, at vi kun kan få et mandat, spørger Ole Stephensen.

I en kortfattet sms til Ritzau skriver Rasmus Jarlov, at han byder sin nye partifælle velkommen, og at han glæder sig til samarbejdet.

Har man set fjernsyn inden for de seneste 30 år, kender man formentlig Ole Stephensens ansigt. Han har blandt andet været vært på Go'Morgen Danmark på TV2.

Han betegner sig selv som en "socialkonservativ". Stephensen har tidligere været medlem af De Radikale.

- Ved at nærlæse historien og partiprogrammer har jeg fundet ud af, at jeg har mest til fælles med De Konservative, siger han og fortsætter:

- Jeg kalder mig selv socialkonservativ, fordi jeg tror på personlig frihed, men under ansvar. Det betyder, at man også skal huske at tage vare på de svageste i samfundet.

Han tilføjer, at han har flirtet med tanken om en politisk karriere i "mange, mange år".

Det var folketingsmedlem Naser Khader (K), der overbeviste Stephensen om, at han burde melde sig ind i partiet.

Og det er blandt andet Høje-Taastrups borgmester, Michael Ziegler (K), der står bag opstillingen af Stephensen, skrev Ekstra Bladet tidligere torsdag.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx