15/10-14 16:03

Danskerne yder førstehjælp som aldrig førDanskerne yder førstehjælp som aldrig før

Danmark er blandt de lande i verden, hvor flest træder til, når der sker et hjertestop.

storybild

(Billede: Polfoto)

Danskerne er blevet meget bedre til at hjælp folk, som pludselig falder om med et hjertestop.

Nye tal fra Dansk Hjertestopregister viser, at i 64 procent af hjertestoptilfældene uden for et hospital træder folk til med livreddende førstehjælp, mens at det tal blot var 19 procent i 2001. Samtidig er antallet af overlevende steget til det tredobbelte i samme periode, så nu overlever 300 flere personer efter hjertestop. De nye tal offentliggøres i anledningen af den årlige Hjertestartedag torsdag.

Sygeplejerske redder seks-årigs liv i svømmehal
Sygeplejerske redder seks-årigs liv i svømmehal

Læge og forsker Mads Wissenberg fra Gentofte Hospital er en af dem, der står bag forskningen fra Dansk Hjertestopregister.

- Det er en utrolig flot udvikling og en stærk indikator for, at den målrettede indsats, der er gjort i Danmark for at øge antallet af overlevende efter hjertestop, har haft en effekt, siger han.

Mads Wissenberg mener desuden, at det er det store fokus på at uddanne, træne og vejlede befolkningen i førstehjælp, der gør danskerne historisk gode til at træde til, når de oplever et hjertestop.

Og ifølge Jesper Kjærsgaard, overlæge på Rigshospitalet og formand for Dansk Råd for Genoplivning, er hurtig hjælp afgørende for overlevelseschancerne ved et hjertestop.

- Hvis vidner til et hjertestop begynder genoplivning, inden ambulancen kommer, overlever én ud af fem personer. Hvis vidner ikke træder til, er det kun én ud af 20, forklarer han.

To spillere døde ved stor norsk skakturnering
To spillere døde ved stor norsk skakturnering

Chancen for at overleve et hjertestop stiger også 50 procent, hvis der ud over hjertemassage og kunstigt åndedræt gives stød med en hjertestarter, inden ambulancen kommer. Derfor er det vigtigt, at danskerne ved, hvor de kan finde en.

Grethe Thomas, projektchef i Trygfonden, fortæller, at antallet af registrerede hjertestartere i Danmark er steget fra 8400 til 10.560 på blot et enkelt år.

- Det vidner om, at danskerne er opmærksomme på hjertestarternes betydning for overlevelsen og gerne vil sikre, at man rent faktisk kan finde frem til dem, hvis uheldet er ude, siger hun.

Trygfonden driver hjemmesiden www.hjertestarter.dk, hvor alle kan registrere deres hjertestartere.


/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx