Af Webstud/TR - 19/10-17 20:11

Zoo: Hestepiger står i kø for at lade deres heste blive spist af løverneZoo: Hestepiger står i kø for at lade deres heste blive spist af løverne

Kender du nogen, der har en hest, de gerne vil af med?

storybild

For løver som Mufassa fra Zoo Stralsund i Tyskland, der her nyder en luns hest, er hestekød en del af den normale kost. (Billede: Scanpix/Arkiv)

Det er blevet så populært at donere sin døde hest som mad til dyrene i zoo, at hestepiger må vente op til et halvt år for at lade deres heste blive spist af de sultne rovdyr.

Det skriver NetAvisen.

Et stort antal af hesteejere står i kø for at donere deres afdøde hest til Københavns Zoologiske Have. Det er især, fordi det er blevet efterår, hvilket betyder, at det er blevet tid til at vurdere hestenes helbred.

»Det skyldes ofte, at de gamle heste har fået en sidste sommer på græs, men når de skal i stald igen, vurderer ejerne, at tiden er ved at være kommet for en aflivning. Og så ringer de til os,« siger Jacob Munkholm Hoeck, der er presseansvarlig for Københavns Zoologiske Have, til NetAvisen.

Zoo tilbyder at køre ud og hente den døde hest helt gratis, hvilket motiverer mange hesteejere til at donere deres elskede dyr til haven.

Hestekød er hverdagskost for løverne, ligesom tigerne og brunbjørnene også får lov til at mæske sig i hestebøfferne.

Dyrepasserne holder dog hestekødet langt væk fra isbjørnene, der kan risikere at få hesteherpes, hvis de spiser det.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx