Af Ritzau - 26/05-17 04:30

Medie: Løkke modtog vredt opkald fra NetanyahuMedie: Løkke modtog vredt opkald fra Netanyahu

Israels premierminister er angiveligt utilfreds med dansk støtte til palæstinensiske organisationer.

storybild

Benjamin Netanyahu er ikke begejstret for, at danske støttekroner ender i palæstinensiske organisationer (arkivfoto). (Billede: Scanpix/Ronen Zvulun)

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) modtog onsdag et vredt opkald fra Israels premierminister, Benjamin Netanyahu. Det skriver Berlingske baseret på anonyme israelske og danske kilder.

Benjamin Netanyahu er ifølge avisens oplysninger utilfreds med Danmarks økonomiske støtte til en række palæstinensiske organisationer.

Avisen skriver, at unavngivne israelske kilder har bekræftet over Berlingske, at samtalen fandt sted omkring onsdag aften.

Samtidig oplyser unavngivne danske regeringskilder til avisen, at samtalen var på statsministerens plan.

Ingen af de to sider har ønsket at give officielle kommentarer til Berlingske om samtalens detaljer.

I sidste uge bad Netanyahu udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) om at droppe Danmarks støtte til en række palæstinensiske organisationer.

Det skete under et møde mellem de to i Jerusalem.

Ifølge Berlingskes oplysninger blev samtalen mellem Netanyahu og Løkke udskudt flere gange, inden den blev en realitet. To gange var udsættelsen på dansk opfordring. Sidste gang var på Israels.

Avisen har også talt med Ofir Gendelman, der er talsmand for Netanyahu.

Han udtaler, at den israelske regering anser de palæstinensiske organisationers hadfyldte tale, anti-israelske retorik og støtte til den internationale boykotbevægelse BDS som den største hindring for fred.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx