Af Ritzau - 01/01-17 20:13; Opdateret: 01/01-17 22:14

33-årig mand er omkommet i brand i Aabenraa33-årig mand er omkommet i brand i Aabenraa

En større brand i et etagebyggeri i Aabenraa har søndag aften kostet en beboer livet.

storybild

Tre opgange blev nytårsdag evakueret i Aabenraa på grund af en større brand. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Ólafur Steinar Gestsson)

Cirka 50 personer fra tre opgange blev evakueret, da der nytårsdag udbrød brand i en boligblok på Damms Teglgård i Aabenraa.

I etagebyggeriet blev en 33-årig mand efterfølgende fundet død.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Omkring klokken 20 var branden slukket. Der er søndag aften ingen meldinger om, præcis hvor og hvorfor ilden brød ud.

- Branden opstod i den omkomne mands lejlighed. Men vi skal nu undersøge stedet for at klarlægge, hvor i lejligheden branden opstod og hvorfor, siger vagtchef Bjørn Pedersen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Den 33-årige mand boede ikke alene, oplyser vagtchefen.

Branden blev anmeldt klokken 18.23. Mens den har kostet én person livet, er seks andre kørt til sygehuset til kontrol for røgforgiftning.

Herunder er to politibetjente.

Ved 21.30-tiden søndag var de evakuerede beboere fra i hvert fald to opgange vendt tilbage til deres lejligheder.

LÆS OGSÅ: Større brand i boligblok tvinger beboere ud i kulden

LÆS OGSÅ: Betjent måtte flygte fra truende bilist med gaspistol

LÆS OGSÅ: Kvinde forsvandt i fredags: Nu er hun fundet død

LÆS OGSÅ: Mand fra Rødby stikker sin lillebror med kniv

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx