Af - 15/01-14 16:02; Opdateret: 15/01-14 16:13

Efter skandalesag: Sass' bødler falder som fluerEfter skandalesag: Sass' bødler falder som fluer

De embedsmænd, der forhindrede socialdemokraten Henrik Sass Larsen i at blive minister i 2011, er siden selv blevet involveret i skandalesag.

storybild

Henrik Sass Larsen blev tilbage i 2011 højst overraskende fravalgt som minister. Siden har han fået et politisk comeback, men nu er fler af de embedsmænd, der oprindeligt var med til at forhindre ham i at få den ventede ministerpost, blevet rullet ind i den skandalesag, der væltede Morten Bødskov som minister. (Billede: Peter Klint/POLFOTO/Arkiv)

Tilbage i 2011 forventede de fleste, at Henrik Sass Larsen (S) skulle være finansminister i partiformand Helle Thorning-Scmidts regering.

Men sådan skulle det ikke gå. På et møde blev Sass nemlig orienteret af to departementschefer om, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) med daværende PET-chef Jakob Scharf i spidsen var kommet frem til, at Sass ikke kunne sikkerhedsgodkendes.

Skipper: Thorning skal forklare Bødskovs løgnehistorie
Skipper: Thorning skal forklare Bødskovs løgnehistorie

Det skete på baggrund af, at Sass angiveligt havde rocker-forbindelser.

Men i dag er alle Sass' tre 'bødler' selv blevet en del af den skandalesag, der også har kostet Morten Bødskov jobbet som justitsminister. Jakob Scharf er allerede fortid i PET, blandt andet som følge af den samme sag, og de to departementschefer kan tilsyneladende også have haft roller i sagen.

Professor: Embedsmænd er i farezonen i skandalesager
Professor: Embedsmænd er i farezonen i skandalesager

Sagens kerne er, at Bødskov har løjet for Folketingets retsudvalg om, hvorfor udvalget ikke måtte besøge Christiania. Både Justitsministeriets departementschef Anne Kristine Axelsson og Statsministeriets ditto Christian Kettel Thomsen har tilsyneladende været vidende om den løgn.

Det har allerede betydet, at Axelsson er blevet sendt hjem, mens sagen undersøges, og i dag er Kettel så blevet jagtet af journalister på Christiansborgs gange, da det kom frem, at han tilsyneladende også havde viden om Bødskovs løgn længe inden Folketinget og offentligheden fik besked.

Statsministeriet kendte til Bødskovs PET-løgnehistorie
Statsministeriet kendte til Bødskovs PET-løgnehistorie

Selv har han dog afvist at have kendskab til Bødskovs fejlagtige oplysninger i en pressemeddelelse her til eftermiddag.

Netop Axelsson og Kettel var de to departementschefer, der på et møde tilbage i 2011 fortalte Henrik Sass Larsen, at han ikke kunne blive minister. Det er han til gengæld som bekendt siden blevet alligevel.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx