15/05-14 11:18; Opdateret: 15/05-14 11:34

\"Tøj-sag kan koste Løkke statsministerposten"

Lægger Lars Løkke ikke tøj-sagen ned hurtigt, kan posten som statsminister være på spil, vurderer Hans Engell.

storybild

(Billede: Polfoto/arkivfoto)

Ud over en større tøjregning kan Lars Løkke Rasmussen og Venstre også ende med at skulle se sig om efter en ny statsministerkandidat.

Den verserende tøj-sag, hvor Venstres formand ifølge Ekstra Bladet har fået betalt tøj fra december 2010 til september 2011, kan nemlig blive dyr for Lars Løkke, vurderer politisk kommentator Hans Engell.

Nu kan du få Løkke som påklædningsdukke med fadøl og dyre sko
Nu kan du få Løkke som påklædningsdukke med fadøl og dyre sko

Måling: Thorning er mere troværdig end Løkke
Måling: Thorning er mere troværdig end Løkke

- Hvis ikke Løkke får lagt det her ned meget hurtigt, så risikerer det at gå hen og koste ham statsministerposten, siger han.

Venstre skal have betalt regningen på 152.000 kroner for det tøj, som formanden har benyttet blandt andet i forbindelse med partiets kampagner.

Det har skabt røre i Venstres bagland, hvor flere hovedbestyrelsesmedlemmer har bedt Lars Løkke om en redegørelse for sagen.

Hans Engell understreger i den forbindelse, at den kommende uges tid bliver afgørende, da det bliver væsentligt at følge, hvordan Venstre fremlægger sin redegørelse for sagen.

Løkkes tre pengesager: Få overblikket her
Løkkes tre pengesager: Få overblikket her

- Det er klart, at det skaber tvivl om hans dømmekraft i forhold til at skelne mellem, hvad der er andres og egne penge. Der har aldrig været en partileder, som lod sig ekvipere på partikassens regning, siger Hans Engell.

- Det har vi ikke set tidligere, og dertil kommer et uafklaret skattemæssigt spørgsmål. På den måde er sagen temmelig alvorlig, fortsætter han.

Blandt danskerne ser det ud til, at tøj-sagen allerede har gjort indtryk. I en ny meningsmåling, som Megafon har foretaget for TV2 og Politiken, foretrækker et flertal af danskerne Helle Thorning-Schmidt som statsminister frem for Lars Løkke Rasmussen.

Træt af Løkkes tøj-regning: Tidl. borgmester melder sig ud af partiet
Træt af Løkkes tøj-regning: Tidl. borgmester melder sig ud af partiet

- Det her en den tredje bilagssag, hvis man kan bruge det udtryk, der rammer Løkke. Og det begynder at kunne ses i meningsmålingerne i betydeligt omfang, siger Hans Engell.

Kommentatoren nævner, at bilagssagen fra 2008 kostede noget i målingerne, men at det var GGGI-sagen, der først rigtigt sendte Venstre tilbage,

- Den tredje sag er så den, der virkelig koster ham dyrt over for Thorning-Schmidt i personmålingerne, siger kommentatoren.

Derudover mener Hans Engell, at selv om valget til Europaparlamentet ligger lige rundt om hjørnet, så er det ikke til at sige, om tøj-sagen vil få betydning for valget, eller om det vil påvirke Venstres resultater.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx