Af - 13/05-14 09:06

Venstre har betalt tøj og sko til Løkke for 152.000 kr.Venstre har betalt tøj og sko til Løkke for 152.000 kr.

Med statsstøtte i ryggen har Venstre købt eksklusivt herretøj og sko for i alt 152.000 kroner i løbet af ti måneder. Det fremgår af en række bilag, som Ekstra Bladet tirsdag kan offentliggøre.

storybild

(Billede: Polfoto)

Venstre har købt for 152.00 kroner tøj og sko til Lars Løkke i 2010 og 2011, mens Løkke var statsminister.

Det skriver Ekstra Bladet i dag.

Tøjet er fra hans foretrukne herretøjsbutik, Zornig på Frederiksberg.

I en sms skriver Venstres partisekretær, Claus Richter, følgende til Ekstra Bladet:
”Jeg kan bekræfte, at Venstre har foranlediget Lars Løkke Rasmussen til at lade sig ekvipere hos Zornig i forbindelse med diverse kampagneaktiviteter, photo shoots, etc. I det omfang, tøj efterfølgende er udtaget til privat brug, har Lars Løkke Rasmussen selv afholdt udgiften.”
Det fremgår af bilagene, at Lars Løkke under vejledning fra butikkens indehaver, Peter Zornig, er blevet udstyret med alt fra sokker og boxershorts til habitter, slips, bukser og sko. Det fremgår samtidig, at en del af tøjet er blevet tilpasset af en skrædder.

Claus Richter har efterfølgende ikke svaret på Ekstra Bladets uddybende spørgsmål.

Lars Løkke selv ønsker ikke at kommentere bilagene, der bl.a. indeholder 28 skjorter, ni jakkesæt, ni par bukser, 21 slips, 17 par strømper og otte boxershorts.

Venstre har tidligere betalt 110.000 kroner for formandens rygekabine, der blev opstillet i Statsministeriet.
Desuden har Løkke fået en fri bil stillet til rådighed svarende til en indtægt på små 10.000 kroner om måneden.

Som amtsborgmester og senere indenrigs- og sundhedsminister havde Løkke rod i sine bilag - og måtte derfor i 2008 tilbagebetale tusindvis af kroner for eksempelvis videofilm, cigaretter og private restaurantbesøg.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx