Pas på de nye tilbud om 'gratis' roamingPas på de nye tilbud om 'gratis' roaming

Siden 17. marts har teleselskabet 3 lovet sine kunder gratis roaming i en række lande. Men pas på, den “gratis” roaming kan blive dyr, hvis du ikke læser det med småt

FØLG LYDOGBILLEDE PÅ TWITTER

“Fra den 17. marts kan 3’s kunder benytte mobilen i en række lande inden og uden for EU på samme vilkår som i Danmark uden, at det koster ekstra. Det gælder data, fri tale, sms og mms,” stod er i en pressemeddelelse fra teleselskabet 3, og senere i pressemeddelelsen understreges det, at det nye, gratis roaming-produkt, som 3 kalder for 3LikeHome, blandt andet indeholder sms/mms til danske numre, samt at data forbruges fra fra den almindelige data i abonnementet.

LÆS OGSÅ: Sådan får HTC ONE succes

3LikeHome omfatter roaming i de andre lande i verden, hvor teleselskabet 3 har sit eget mobilnetværk, nemlig Sverige, Storbritannien, Irland, Italien, Østrig og Hongkong.

Men hvis du nu tror, at den hellige grav er velbevaret, og du blot kan snakke og surfe og bruge løs af din almindelige mobilpakke, når du er i udlandet, så længe du bare er på 3’s eget netværk, kan det blive en dyr fornøjelse, hvis du bruger det forkerte sim-kort!

3’s bredbåndsabonnementer er nemlig ikke omfattet af gratis roaming. Så hvis du nu har tilkøbt et ekstra sim-kort kun til data for at bruge det i din iPad eller Android-tablet, så vil brug af netop dette kort stadig koste den meget dyre roamingafgift for datatrafik, mens du er i udlandet. Også selvom dit dataabonnement måtte være købt i tillæg til dit almindelige Fri Tale-abonnement.

Så selvom data altså kan forbruges uden roamingafgift, så gælder det udelukkende, hvis du forbruger din datatrafik via dit sim-kort til tale. Er du ikke opmærksom på dette, og surfer du løs med dit data-sim-kort, så kan det blive en dyr fornøjelse. Det koster immervæk 4,20 kroner per MB at forbruge data i andre EU-lande, mens man roamer. Mens dataroaming i Hongkong, som ellers er et “3-land” og omfattet af 3LikeHome, koster 100 kroner per MB.

LÆS OGSÅ: Få superlyd fra mobilen

Vi har spurgt 3, hvorfor bredbåndsabonnementerne ikke er omfattet af firmaets nye strategi om gratis roaming. Og om 3 gør nok for at kommunikere over for kunderne, at der er stor forskel på prisen på data i udlandet, alt afhængigt af, om man bruger det ene eller det andet sim-kort fra sit 3-abonnement.

LÆS OGSÅ: Nu er 4G større end 3G

“Vi bestræber os selvfølgelig altid på at være så klare og præcise som muligt i vores kommunikation til kunderne. Derfor har vi også i al vores markedsføring om 3LikeHome været tydelige omkring, at produktet gælder for din smartphone og på Fri tale abonnementer. Og vi har ikke oplevet det som et generelt problem i kundeservice og i vores butikker, at kunderne har misforstået det. Men jeg kan fortælle, at vi arbejder på højtryk for at få en løsning klar, hvor 3LikeHome også gælder dit bredbåndsabonnement. Vi forventer at løsningen er klar i løbet af maj måned.” forklarer Tanja Krebsø, der er kommunikationschef for 3.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx