Af David Andersen,Anders Hemmingsen - 04/09-17 14:49

Cecilie genkendte sig selv på indkøbspose - hendes reaktion er GENIALCecilie genkendte sig selv på indkøbspose - hendes reaktion er GENIAL

- Måske kan det inspirere andre til ikke kun at turde dele sig selv gemt bag filtre og gode vinkler, siger superseje Cecilie.

storybild

28-årige Cecilie Kaasgaard fra Aarhus var forleden en tur i lavprisbutikken Flying Tiger, og da hun kom hjem med sine indkøb, lagde hun mærke til noget virkelig, virkelig sjov: Hun lignede tegningen på indkøbsposen på en prik.

Eller så meget som man nu kan ligne en tegning. Hendes reaktion var hverken at blive forfærdet eller føle sig akavet - nej, hun skyndte sig at dele et billede af sig selv ved siden af posen på Facebook.

Og det er vi rigtig mange, som er glade for.

'Hej Tiger! Det er altså virkelig fedt, at når man handler i jeres butikker, så får man en personlig pose med hjem! God stil!', skriver den overskudsagtige aarhusianer på Flying Tigers Facebook-profil.

Det har medført en storm af likes og søde kommentarer til det herlige billede, der nu er gået viralt.

Og også Flying Tiger er glade for hendes henvendelse:

Vi fangede mandag eftermiddag Cecilie på Facebook-chatten, og spurgte hende, hvordan det var at finde sig selv på en indkøbspose.

'Jeg ved, Tiger har kørt med en designserie med noget krøllet hår i nogle år, og har tit joket med, at det må være mig på tingene. Så fik jeg posen her med hjem, sidst jeg var i en Flying Tiger, og kunne ikke lade være med at grine af alle lighederne, og tænkte, at der måtte der være andre hos FT, som kunne få et godt grin ud af. Det var der åbenbart en del, der kunne', skriver Cecilie Kaasgaard.

- Hvordan har det været at gå viralt?

'Stille og roligt, synes jeg, bortset fra de mange Facebook-notifikationer. Det er fedt, at så mange har kunnet se det sjove i min dårlige selfie, og har givet positive udmeldinger om mit opslag. Måske kan det inspirere andre til ikke kun at turde dele sig selv gemt bag filtre og gode vinkler - en 'grimfie' kan være virkelig sjov og hjælpe til at fejre det unikke i os alle - mit er åbenbart, at jeg virkelig ligner en Tiger-plastikpose.'

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx