Af - 10/02-14 08:22

Vinterferie-vejr: Her kommer der (tø)sneVinterferie-vejr: Her kommer der (tø)sne

Vinterferieugen byder på meget skiftende vejr

storybild

Der kan falde tøsne på Fyn, Lolland, Falster og hele Sjælland. (Billede: Polfoto)

Hvis der er en rød tråd i vinterferievejret, må det være, at det bliver meget skiftende og utilregneligt.

For mens mandag starter pænt med sol flere steder samt temperaturer op til 7 grader, så er det straks en anden sag tirsdag.

Her kommer der nedbør i form af slud og sne fra et lavtryk, der bevæger sig ind over landet i løbet af natten.

Det vil ramme Fyn, Lolland, Falster og hele Sjælland.

- Men jeg tror ikke, at det er noget, der vil lægge sig, siger meteorolog hos DMI, Steen Rasmussen, til mx.dk.

Han forventer ikke glatte veje, så længe der bliver saltet.

Nyt skifte
Onsdag bliver igen en pæn dag, hvor solen kan bryde igennem flere steder.

Men så skifter vejret en gang mere.

Torsdag kan der komme et nyt kraftigt lavtryk. Det bringer regn og frisk vind med sig, inden det nok engang klarer op frem mod natten.

Fredag kan der falde enkelte byger.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx