Af - 07/10-14 10:08; Opdateret: 07/10-14 11:06

Propfyldt med genudsendelser: Så trætte er vi af flow-tvPropfyldt med genudsendelser: Så trætte er vi af flow-tv

Ti af de mest sete tv-kanaler består af to tredjedele genudsendelser på en dag.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto)

Hvis du sidder foran dit tv og zapper rundt på kanalerne, er der stor risiko for, at det du ser, er en genudsendelse.

Det viser en gennemgang af dagens tv-program, som metroxpress har foretaget.

Faktisk er hele to tredjedele af de udsendelser, som ti af de største danske tv-kanaler sender i dag, tirsdag, genudsendelser.

Stort flertal: Vi har fået nok af 'Vild med dans' og 'X Factor'
Stort flertal: Vi har fået nok af 'Vild med dans' og 'X Factor'

Og det frustrerer danskerne i høj grad. Genudsendelser er således et af de områder, som går dem mest på, når de sidder og ser tv.

Det betyder samtidig, at tilfredsheden med indholdet på de danske tv-kanaler er meget lav.

Mens kun 26 procent generelt er 'tilfredse' med udsendelserne, så er 39 procent decideret utilfredse med indholdet, viser en undersøgelse, som Yougov har foretaget for metroxpress.

Hos TV3 er forklaringen blandt andet, at det er billigere at sende.

- Vi genudsender fordi, vi vurderer, at der stadig er et stort potentiale for seere, som ikke så med første gang. Derfor er det stadig nyt for rigtig mange mennesker. Samtidig skal det ikke være nogen hemmelighed at genudsendelser er en vigtig del af programøkonomien, hvilket gælder samtlige broadcastere, lyder det fra chef for indkøb af film og serier, Peter Slot.

Omtrent samme forklaring lyder fra TV2.

- Vi synes, at de ting, vi genudsender, er gode. Men hvis vi havde alle penge i verden, lavede vi flere, nye egenproduktioner, siger kanalchef, for Zulu, Charlie og Fri, Sune Roland, der fortsætter:

- Vi har en bund af indkøbte, udenlandske udsendelser, som vi genbruger i det omfang, vi synes er forsvarligt.

En god film MED afbrydelser: Vi bombarderes med reklamer
En god film MED afbrydelser: Vi bombarderes med reklamer

Peter Slot spår mere af det samme tv.

- I et stadig mere fragmenteret mediebillede tror vi ikke, der bliver færre genudsendelser fremover, siger han.

Prisen stiger på tv – tilfredsheden falder

Selvom prisen for at se tv de seneste år er steget markant, så er danskernes tilfredshed med indholdet på tv-kanalerne faldet drastisk.

51 procent af danskerne mener, at programmerne i tv er blevet dårligere de sidste 2-3 år. Kun syv procent synes, at det er blevet bedre.

Og det er til trods for, at prisen på eksempelvis Yousees 'fuldpakke' er steget med 70 kroner på de sidste tre år.

Således er en fjerdel af de adspurgte klar til at droppe det nuværende tv-abonnement inden for et år.

Direktør for Yousee, René Brøchner, anerkender, at det er dyrt at se tv.

- Vi anerkender at priserne er meget høje i Danmark. Men hvis man kigger på sportsrettighederne, som er dem, der driver prisen markant op, er de relativt billigere her end i vores søsterlande, siger han.

Direktøren fortæller, at Yousee fremover vil satse på at udbyde de kanaler, hvor danskerne føler, de får mest på pengene.

- Vi tror i stigende grad på, at kunderne skal kunne sammensætte deres pakke, som de har brug for, siger han.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Lamslået over Skats direktør-finte:...
bt.dk
Brøndby-profil brød sammen på sit...
bt.dk
Kronprins Frederik fortæller om sin...
bt.dk
FCM er danske mestre - Brøndby...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx