20/09-14 12:04

Thulesen udfordrer Thorning: Vil I noget?Thulesen udfordrer Thorning: Vil I noget?

Kom nu på banen og indkald til forhandlinger om dagpenge i næste uge, lyder DF-opfordringen til Thorning.

storybild

(Billede: Polfoto)

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) kæmper i forvejen med både et bagland og enkelte medlemmer af folketingsgruppen, som ønsker en dagpengeløsning nu. Og nu lægger Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl endnu en sten i kurven.

I sin tale ved Dansk Folkepartis årsmøde i Herning sender han en direkte opfordring til statsministeren, som lørdag møder sit bagland i Aalborg:

- Her og nu vil jeg sige til Helle Thorning-Schmidt og Socialdemokratiet, der som sagt holder kongres i denne weekend oppe i Aalborg: Kom nu på banen.

Morten Østergaard står fast: Dagpenge-reform var rigtig
Morten Østergaard står fast: Dagpenge-reform var rigtig

- Vi har afsat de nødvendige penge i vores finanslovforslag. Indkald os til forhandlinger gerne allerede i næste uge, så vi sammen kan skabe tryghed for de mange berørte mennesker. Vi er klar til handling. Er I?, spørger Kristian Thulesen Dahl.

For at drysse ekstra salt i såret fastslår DF-formanden, at en del af Dansk Folkepartis fremgang blandt andet skyldes, at mange er "rigtig trætte af Socialdemokraterne".

Dansk Folkeparti var ellers selv blandt fadderne til dagpengereformen i 2010. Men ifølge Kristian Thulesen Dahl ændrede partiet allerede i 2011 mening om indfasningen, da det stod klart, at forudsætningerne for reformen ikke holdt.

- Vi var jo selv med til at lave en ændring af dagpengesystemet for nu fire år siden. Vi skulle finde penge efter finanskrisen. Der var hul i kassen. Det var krisetider. Vi lagde til grund, at ledigheden ville falde og den økonomiske vækst komme i omdrejninger igen.

Minister langer ud efter støttepartier: - I lyver!
Minister langer ud efter støttepartier: - I lyver!

- Men allerede året efter stod det klart, at præmisserne, vi havde lagt til grund for reformen, ikke holdt. Krisen trak ud, jobskabelsen gik langsommere end forudsat. Flere end ventet blev ramt af reformen, siger Kristian Thulesen Dahl.

Dengang var forventningen, at omkring 4000 danskere ville opbruge retten til dagpenge, når perioden blev halveret fra fire til to år. Siden har det vist sig, at næsten 10 gange så mange har mistet retten til dagpengene. Omkring 4700 står helt uden forsørgelse.

- Vi står fuldt og helt ved, hvad vi aftalte. Men som politikere er det jo netop vores ansvar at lave løsninger, der forholder sig til virkeligheden. Og ændres de forudsætninger, der har ligget til grund, er det eneste ansvarlige naturligvis at være klar til at justere.

Enhedslisten øger dagpengepres på Socialdemokraterne
Enhedslisten øger dagpengepres på Socialdemokraterne

- Det er dét, Helle Thorning-Schmidt og hendes regering nægter at anerkende, og i stedet for at se på danskernes udfordringer, så bruger de tiden på at skyde på Dansk Folkeparti. Ikke et regeringsparti værdigt, siger Kristian Thulesen Dahl.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx