05/09-13 11:55; Opdateret: 05/09-13 13:57

Politi: Dreng affyrede skud mod rockerePoliti: Dreng affyrede skud mod rockere

To drenge blev af Black Cobra sendt ud på mission for at dræbe rockere fra Bandidos, hævder anklagemyndigheden

storybild

Anklagemyndigheden hævder, at to drenge på henholdsvis 14 og 15 år blev sendt ud på en mission, hvor de skulle dræbe Bandidos-rockere. (Billede: Polfoto/Arkiv/Kenneth Meyer)

Det var en kun 14-årig dreng, der i Køge i februar affyrede skud og forsøgte at dræbe nogle rockere, mener politiet.

Da han var under den kriminelle lavalder, undgår han en straffesag. Men hans kammerat, der var blot 15 et halvt år, slipper ikke.

LÆS OGSÅ: Ene kvinde afværgede skolemassakre

Drengene var sendt af sted på opgaven af en mand med forbindelse til banden Black Cobra, hævdes det i et anklageskrift, som netop er blevet frigivet.

Kammeraten er tiltalt for drabsforsøg i forening med den 14-årige, fremgår det.

Det var tidligt på eftermiddagen 6. februar, at der blev affyret to-tre skud mod tatovørforretningen "State of Grace" på Nørre Boulevard i Køge.

LÆS OGSÅ: Kvinde ammer sit barn, mens hun kører knallert

I anklageskriftet står, at der i forretningen befandt sig fire personer, hvoraf nogle har forbindelse til Bandidos. Ingen blev dog ramt.

Anklagemyndigheden hævder, at skuddene blev affyret som led i en konflikt mellem Black Cobra og Bandidos.

Den 15-årige nægter sig skyldig, og det gør også en 24-årig mand, der ligeledes er tiltalt i sagen.

De to drenge gik i aktion på ordre eller opfordring fra den 24-årige, der også gav en revolver til drengene, påstår anklagemyndigheden.

LÆS OGSÅ: Briter i oprør: Barnemorder får ny identitet

Efter skyderiet flygtede de to drenge på en stjålet knallert, fremgår det af beskrivelsen af forløbet i anklageskriftet.

Om de to tiltalte er skyldige, skal nu afgøres af Retten i Roskilde. I givet fald kræver anklagemyndigheden en forhøjelse af straffen, fordi angrebet fandt sted som led i et opgør mellem stridende grupper.

Retssagen begynder først til januar.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx