Af - 25/07-14 12:56

LISTE: Knive, dolke og tåregas inddrages i Københavns LufthavnLISTE: Knive, dolke og tåregas inddrages i Københavns Lufthavn

Københavns Lufthavn inddrager hvert år tusindvis af ulovlige genstande i sikkerhedskontrollen.

storybild

(Billede: Polfoto)

Sommeren er lig med ferie, og for tusindvis af danskere begynder rejsen i lufthavnen.

Det betyder, at der er pres på sikkerhedskontrollen i de danske lufthavne, hvor passagernes håndbagage undersøges, inden de stiger ombord på flyet, men mange rejsende har ikke tænkt sig om, når de har pakket hjemmefra, og det betyder, at man i Københavns Lufthavn hvert år inddrager tusindvis af ulovlige genstande hos passagerne.

- Langt de fleste ved jo godt, at det ikke er tilladt at tage f.eks. knive, sakse og vellignende legetøjsvåben med ind i kabinen på et fly. Skal man f.eks. have en kniv eller noget større værktøj med ud at rejse må det pakkes i en almindelige kuffert eller taske, der så skal tjekkes ind, siger Lars Lemche, senior kommunikationsrådgiver i Københavns Lufthavn, til Metroxpress.

Københavns Lufthavn skyder kvart milliard i udbygning
Københavns Lufthavn skyder kvart milliard i udbygning

I 2013 inddrog man i Københavns Lufthavn f.eks. 5.142 sakse, 4.393 knive/dolke, som alle blev afleveret til destruktion, og 88 gange inddrog man enten peberspray eller tåregas.

- Der var været et lille fald i antallet af overdragne genstande i de senere år, men generelt er tallene ret konstante. Når vi får overdraget genstande, er det meget ofte, fordi passagererne ikke lige får tænkt sig om, når de derhjemme pakker håndbagagen til rejsen, siger Lars Lemche.

Årets største rejsedag: Sådan sparer du tid i lufthavnen
Årets største rejsedag: Sådan sparer du tid i lufthavnen

Han understreger samtidig, at sikkerhedskontrollen i lufthavnen ikke har bemyndigelse til at beslaglægge genstande, men hvis passagerne ikke frivilligt overdrager de ulovlige genstande, bliver politiet tilkaldt, som herefter kan beslaglægge.

Statistik over inddragne genstande i Københavns Lufthavn for 2013:


Afviste genstande (Sendt tilbage for evt. at checke ind igen)

Knive, dolke: 88

Sakse: 11

Våbenlignende genstande: 11

Værktøj: 74

Væsker: 565

Farligt gods: 1


Afleveret til destruktion:

Knive, dolke: 4393

Sakse: 5142

Værktøj: 4399 (f.eks. skruetrækker)

Farligt gods: 9031 (f.eks. lightergas)


Formodet ulovlige våben:

Formodet ulovlige dolke, knive: 693

Peberspray, tåregas: 88

Formodet ulovlige skydevåben: 0


Væsker:

Vand, sodavand: 95.500 liter.


Kilde: Københavns Lufthavn


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx