09/12-13 21:26

Læs Bødskovs beklagelse til FolketingetLæs Bødskovs beklagelse til Folketinget

Morten Bødskov erkender, at have løjet over for retsudvalget om Christiania-besøg, hvilket han beklager.

storybild

Justitsminister Morten Bødskov (S) (Billede: Polfoto)

Morten Bødskov har mandag aften svaret på en række spørgsmål til Folketingets retsudvalg. Her er et udpluk af svarene:

* Om politidirektør Johan Reimanns afbud til Christiania-besøg, der blev brugt som undskyldning for at aflyse turen i februar 2012:

- Der er ingen tvivl om, at vi ledte efter en begrundelse for at kunne indstille, at besøget blev udsat. Det stod således allerede før mødet med den daværende formand for Retsudvalget klart for mig, at der ville være behov for en begrundelse til Retsudvalget for en indstilling om at udsætte besøget på Christiania. Derfor tog Justitsministeriet kontakt til den daværende politidirektør i København. Politidirektøren oplyste i den forbindelse, at der rent faktisk var forskellige andre møder i Københavns Politi den 29. februar 2012, som han ellers skulle have deltaget i. Politidirektøren understregede samtidigt, at såfremt justitsministeren ønskede, at han deltog i Retsudvalgets besøg på Christiania, ville han selvfølgelig gøre det.

Bødskov indrømmer: Jeg løj
Bødskov indrømmer: Jeg løj

* Om at have brugt Reimann som begrundelse for at aflyse besøget, selvom det i virkeligheden var en angiveligt øget sikkerhedstrussel mod daværende DF-leder Pia Kjærsgaard, der var årsagen:

- Jeg vil gerne beklage dybt, at jeg på denne måde har bidraget til, at medlemmerne af Folketingets Retsudvalg fik en begrundelse, som ikke var reel. Der burde slet ikke være givet en anden begrundelse for indstillingen til Retsudvalget, når udvalget ikke kunne gives den reelle begrundelse. Man måtte i stedet for på anden måde have forsøgt at overbevise medlemmerne om, at de burde bakke indstillingen om udskydelse op. Det var som nævnt efter vores opfattelse særdeles vigtigt – af hensyn til medlemmernes sikkerhed – at medlemmerne endte med at tilslutte sig formandens indstilling.

Kilde: Svar på spørgsmål 278 til Folketingets Retsudvalg

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx