Af Ritzau - 12/03-17 11:19

Brand i Randers koster 58-årig mand livetBrand i Randers koster 58-årig mand livet

Da brandfolk tidligt søndag morgen trængte ind i en villa efter brand, fandt de beboeren livløs i huset.

storybild

En brand i Randers har søndag morgen kostet en 58-årig mand livet. Arkivfoto. (Billede: Colourbox)

En 58-årig mand mistede søndag morgen livet i forbindelse med en brand i sin villa i Randers.

Det var en forbipasserende, der klokken 06.49 slog alarm, da der kom røg fra villaen på Svend Grathes Vej.

Da brandfolkene har fået styr på branden og kan komme ind i villaen, finder de den 58-årige liggende livløs i huset.

- De får ham trukket ud og yder førstehjælp, men hans liv står ikke til at redde, siger vagtchef Jes Frederiksen fra Østjyllands Politi.

Årsagen til branden vil først blive fastslået med sikkerhed efter tekniske undersøgelser i den kommende tid, men den kan være opstået på grund af en fejl i elektriske installationer.

De pårørende til den 58-årige er blevet underrettet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx