06/01-14 14:21

82-årig stjal pung med flere tusinde kroner82-årig stjal pung med flere tusinde kroner

Det er yderst sjældent, at en 82-årig mand indtager anklagebænken.

Det er ikke desto mindre tilfældet den 24. januar, hvor den ældre mand skal forsvare sig ved Retten i Roskilde mod en tiltale for bedrageri.

Det skriver DAGBLADET Køge.

Sagen stammer fra juli 2012, hvor manden hævdede, at en glemt pung i et supermarked tilhørte ham.

Pungen, der indeholdt 6000 kroner, tilhørte rettelig en anden person, og den løgn betegnede politiet som bedrageri.

Ifølge sagens anklager Kathrine Alsholm er der intet, der tyder på, at den tiltaltes fremskredne alder eller en misforståelse fik ham til at hævde, at tegnebogen tilhørte ham.

Sagen er tidligere blevet forsøgt gennemført i december, men den måtte udskydes, da den tiltalte var syg, skriver DAGBLADET Køge.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx