Af Erik Østenkjær - 25/12-17 13:22

70-årige Erik har idé til sex-app: Tryk ja, hvis du er enig i disse ting70-årige Erik har idé til sex-app: Tryk ja, hvis du er enig i disse ting

BLOG: Så kom opfølgningen på #metoo-bølgen. Som et forsøg på total udrensning af kønnenes seksuelle egenartethed er man i Sverige gået i gang med udrensningen af alle seksuelle overtoner og undertoner mellem de to køn, mænd bliver til mandslinger og kvinder til kvindslinger.Ført an af den svenske forbudspolitik er vi nu i gang med at gøre en af de mest normale psykologisk følelsesmæssige tilstande til en kriminel handling: Den seksuelle tiltrækningskraft mellem kønnene.

storybild

Heldigvis står vi lige midt i innovationsbølgen her i landet, og jeg håber virkelig, at der vil være nogle innovative unge mænd, der vil tage fat på denne idé: Samtykkeappen!

Jeg er heldigvis 70 år, jeg har flirtet med de kvinder, jeg skal flirte med, jeg bliver som så mange mænd i dette land, der særligt er oppe i alderen, stoppet i overgrebshandlinger ved at skulle have fat i en Viagra og vente en times tid, inden jeg kan lave overgrebet. Til den tid er lysten vel dalet en smule!

Nu hørte jeg en debat på DR, hvor et par kvinder diskuterede muligheden for at forfølge og få dømt 'gerningsmændene' - hvad med 'gerningskvinderne'? Ja det er da en kæmpe diskrimination at sidde på dansk tv og sige, at der udelukkende findes mandlige overgreb.Jeg håber, der er en ung mandlig advokat, der vil føre sag mod disse juridiske ekspertkvinder, for det kan da ikke være meningen, at de på dansk tv kan sidde og diskriminere mandekønnet på den måde.Samtykke-appen skal selvfølgelig indeholde en lang række valgmuligheder lige fra:

  • Tryk ja, hvis du er enig om at komme med mig hjem.
  • Tryk ja, hvis du er enig om at gå ind på mit soveværelse.
  • Tryk ja, hvis du er enig om at tage tøjet af, medens jeg ser på.
  • Tryk ja, hvis det er ok, jeg tager på dine kønsdele.
  • Tryk ja, hvis det er i orden, jeg binder dig.
  • Tryk ja, hvis det er i orden, at jeg leger sygeplejerske.
  • Tryk ja, hvis det er i orden, at jeg tager mit kaptajnkostume på uden gylp.
  • Tryk ja, hvis jeg skal tage dig voldsomt.
Ja, listen kan blive rigtig lang, jo længere den er, dets mindre risiko er der for at gøre noget overilet som eksempelvis at have seksuelle drifter eller at blive naturlig seksuelt opstemt. For der findes mange gerningskvinder derude, som sagtens uagtsomt kan påvirke mandens seksualitet og hermed komme til uagtsomt at krænke manden.

Uagtsomme seksuelle krænkelser fra kvindens side kunne være at vise bryster, slidser i kjolen, når kvinde 'tilfældig' bøjer sig ned, så man kan den piberenseren i tangatrussen mv. Noget, der selvfølgelig skal tænkes på, når man udvikler en app til at holde styr på den seksuelle tiltrækning kønnene imellem.

Jeg kan godt se, at reklamer med mænd i bare brune muskuløse overkroppe vil kunne anspore kvinder til at lave seksuelle overgreb. Her er det vigtigst, at vi retslig får mulighed for at skelne mellem uagtsomt overgreb uden brug af app og et bevidst overgreb, hvor manden ikke har tilkendegivet sit ja, men alligevel gennemført et fuldbyrdet samleje med en overgrebskvinde.Den seksuelle samtykke-app burde udvikles til både unge og ældre, da jeg er helt sikkert på, at der skal flere spørgsmål til hos de unge kvinder for at dæmme op for den umiddelbare lyst. Vi ældre kunne måske nøjes med en der hedder: Tryk ja, hvis du kan!

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Tillykke til Prinsesse Isabella: I...
bt.dk
Politiet med nye oplysninger i...
bt.dk
Blev kendt som 'Mini Me': Austin...
bt.dk
Kendt amerikansk skuespillerinde...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx