Af Christian Hansen - 29/03-18 13:27

Storkonflikt udsat i to uger: Derfor er det godt nyt for de offentligt ansatte  Storkonflikt udsat i to uger: Derfor er det godt nyt for de offentligt ansatte

Den ulmende storkonflikt blev onsdag aften sparket til hjørne, og det er ikke mindst glædeligt for de offentligt ansatte, vurderer professor.

storybild

Offentligt ansatte demonstrerer foran Kommunernes Landsforening i protest mod de træge overenskomstforhandlinger, hvor parterne blandt andet strides om løn. Scanpix/Liselotte Sabroe

For mens nyheden om, at forligsmand Mette Christensen har udsat de varslede konflikter med to uger, formentlig er en lettelse for eksempelvis børnefamilier med pasningsbehov og danskere med behandlingsaftaler på sygehusene, så tyder udsættelsen også på, at der venter mere i løn til ansatte på det offentlige arbejdsmarked, lyder det fra professor og samfundsforsker på RUC, Bent Greve.

»Det ser ud til, at der nu er en bevægelse i forhold til løn-spørgsmålet, og at parterne nu er ved at finde hinanden. Efter min vurdering er risikoen for konflikt nu endnu mindre end i går. Jeg tror, at løsningen ligger i, at arbejdsgiverne giver lidt mere i løn end det, de først var klar til. For lønmodtagerne er det vigtigt at være sikker på, at man får en reallønsfremgang, og jeg tror, at det er stillet i udsigt, at de får mere købekraft de kommende år,« siger han.

Med udskydelsen af de varslede konflikter kan en strejke nu tidligst udbryde den 22. april og lockout den 28. april. Dog kan forligsmanden undervejs i perioden vurdere, at forhandlingerne er brudt helt sammen, og i det tilfælde vil konflikt udbryde fem dage derefter.

I en sådan situation hvor 100.000 offentligt ansatte strejker og 440.000 er lockoutet, kan regeringen og Folketinget bryde ind og diktere en overenskomstaftale. At den situation helt undgås er højere grad i arbejdstagernes interesse, vurderer Bent Greve.

»Begge parter har hele tiden haft en klar interesse i at finde en løsning. Men man kan sige, at de offentlige arbejdsgivere har haft en mindre interesse, fordi de har kunnet spare lønkroner i tilfælde af strejke og lockout. Omvendt kan man sige, at det derfor ville falde tilbage på arbejdsgiverne, hvis det ender med en konflikt, fordi man så for alvor kunne spørge sig selv, om vi har en model, der gør, at parterne er i stand til at finde en løsning,« siger han.

Uenigheden om lønnen til de offentlige ansatte bunder i, hvor stor en stigning de ansatte skal have.

Med henvisning til et forlig for en halv million privatansatte har de offentlige arbejdsgivere været klar til at give stigninger på 6,7 til 6,9 procent over de næste tre år. Men det offentligt ansatte har forlangt lønstigninger på 8,2 procent med udgangspunkt i Økonomi- og Indenrigsministeriets prognoser for lønudviklingen på det private arbejdsmarked.

Løn:

* De offentligt ansatte kræver mærkbare lønstigninger, men det er på forhånd blevet afvist af arbejdsgiverne.

* Parterne er uenige om, hvorvidt de offentligt ansattes løn er steget mere end de privatansattes i kølvandet på finanskrisen.

* En reguleringsordning skal sikre, at de to gruppers løn skal stige i samme takt. Men arbejdsgiverne mener, at ansatte i kommuner, regioner og staten "skylder" for tidligere lønstigning. Derfor kan de ikke gå med på lønmodtagernes krav om lønstigninger.

* Innovationsminister Sophie Løhde (V) er ny topforhandler for arbejdsgiverne i staten og indledte forhandlingerne med at slå fast, at de offentligt ansatte allerede havde fået for store lønstigninger.

* Det førte blandt andet til en kampagne på de sociale medier, hvor blandt andet sygeplejersker lagde deres lønsedler frem.

Frokostpause:

* Spørgsmålet om frokostpausen kommer efter en længere periode med dårligt samarbejdsklima mellem repræsentanter for lønmodtagere i staten og arbejdsgiverne i Moderniseringsstyrelsen.

* Lønmodtagerne mener, at retten til betalt frokostpause er og skal være en del af overenskomsten.

* Men i Moderniseringsstyrelsen mener man, at det blot har været kutyme på arbejdspladserne, og at den lokale ledelse dermed kan beslutte at afskaffe den betalte frokostpause.

Lærernes arbejdstid:

* Som det er i dag, er lærernes arbejdstid reguleret af en lov som følge af et politisk indgreb efter en længerevarende konflikt i 2013.

* Men forud for de kommende forhandlinger har organisationer på tværs af stat, kommuner og regioner gjort det klart, at de bakker op om krav fra lærerne om en ny arbejdstidsaftale.

* De ville ikke forhandle med arbejdsgiverne på deres områder, før der var udsigt til, at lærerne får en arbejdstidsaftale på plads.

* Der er ikke præsenteret nogen arbejdstidsaftale endnu, men parterne genoptog forhandlingerne 22. januar.

Kilde: Ritzau

 

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Tophemmeligt møde i København: Her er...
bt.dk
Lagde du også mærke til det? Vejret i...
bt.dk
Dansk dagligvarekæde sælger nu...
bt.dk
Prince-læge indgår forlig i sag om...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx