14/03-14 14:15

EL afbryder forhandlinger om børnecheckEL afbryder forhandlinger om børnecheck

Enhedslisten ser ingen grund til at forhandle videre om en aftale med regeringen om børnecheck til EU-borgere.

storybild

(Billede: Polfoto)

Regeringen står fortsat uden et flertal for sit ønske om at rette dansk lovgivning ind efter EU-Kommissionens ønsker, når det gælder EU-borgeres ret til dansk børnecheck.

Det står klart efter endnu et møde mellem regeringen, SF og Enhedslisten fredag eftermiddag, og dermed har regeringen stadig ikke opnået Folketingets opbakning til sin administration af børnechecken.

Det er Enhedslisten, der ikke ser nogen grund til at fortsætte forhandlingerne. Det oplyser partiets politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen.

- Enhedslisten og regeringen er ikke enige om, hvor stort problemet med social dumping er. Vi ser ikke nogen grund til at forhandle videre, siger hun.

Hun mener, at regeringens forslag om id-kortet er fint og hurtig vil kunne vedtages, men det er slet ikke nok til at dæmme op for problemet.

Skatteminister Morten Østergaard (R) understreger nu, at "alle partier er i spil, når det gælder regeringens forsøg på at finde et flertal bag sit lovforslag om børnecheck.

- En aftale kræver villighed til at finde et kompromis. Man kan ikke bare komme til forhandlinger og smide krav på bordet, siger han.

SF har allerede meldt ud, at partiet ønsker en aftale. Og her ærgrer man sig over, at Enhedslisten har trukket stikket.

"Så ærgerlig! Stor pakke mod social dumping - Enhedslisten har sagt nej. Igen", skriver partiets skatteordfører, Lisbeth Bech Poulsen, på Twitter.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx