Af - 02/05-14 07:11

Hver anden unge kvinde bruger fortrydelsespillerHver anden unge kvinde bruger fortrydelsespiller

En ny undersøgelse blandt 1200 danske, svenske og norske kvinder viser, at hver anden ung kvinde mellem 18 og 30 har slugt en fortrydelsespille efter sex. I Danmark alene er der sket en fordobling i salget af fortrydelsespiller over de sidste ti år.

storybild

En ny undersøgelse blandt 1200 danske, svenske og norske kvinder viser, at hver anden ung kvinde mellem 18 og 30 har slugt en fortrydelsespille efter sex. I Danmark alene er der sket en fordobling i salget af fortrydelsespiller over de sidste ti år. (Billede: Polfoto)

Sex uden beskyttelse er et hit blandt unge. For, skulle der ske en smutter, kan man jo altid 'poppe' en fortrydelsespille.

Det ser ud til at være mantraet for hver anden unge kvinde mellem 18 og 30 år.

En ny undersøgelse blandt 1.200 danske, svenske og norske kvinder, foretaget af UserNeeds på vegne af Bayer Healthcare, viser, at 46 procent af de danske kvinder har taget fortrydelsespiller efter sex.

Fortrydelsespille virker ikke på disse kvinder
Fortrydelsespille virker ikke på disse kvinder

Et tal, der flugter med udviklingen i salget af fortrydelsespiller, som ifølge en opgørelse fra Statens Serum Institut over de sidste ti år er fordoblet.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er stigningen ikke et problem, men brugen af fortrydelsespiller er langt fra lige så sikker:

- Overordnet kan man sige, at fortrydelsespiller er en nødløsning, hvilket navnet nødprævention, som de også kaldes, indikerer. Det er bedst, hvis parrene beskytter sig med almindelig prævention før eller under samlejet, da nødprævention ikke er lige så sikker som p-piller og kondomer, siger overlæge i Sundhedsstyrelsens afdeling for lægemiddelgodkendelse, Jens Heisterberg, til metroxpress.

Advarsel: Fortrydelsespille duer ikke på tunge kvinder
Advarsel: Fortrydelsespille duer ikke på tunge kvinder

Forældrenes ansvar
Undersøgelsens tal overrasker ikke gynækolog Christine Felding. Hun fortæller, at flere unge kvinder end tidligere får foretaget ufrivillige aborter, og at ansvaret for problemet skal placeres hos de unge pigers forældre:

- De unge piger har deres seksuelle debut tidligere og tidligere og har derfor brug for råd og vejledning fra én, de holder af. Desværre har forældrene ofte skyklapper på. Det betyder, at mange unge kvinder automatisk vælger p-pillen, selvom de ville opnå større sikkerhed med en langvarig præventionsform som fx hormonspiralen, siger Christine Felding.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx