11/07-17 06:33

Abonnement på sokker og barbergrej: Smart eller ej?Abonnement på sokker og barbergrej: Smart eller ej?

København. I stedet for at løbe ned i supermarkedet hver anden dag for at købe ind, vælger vi i stigende grad at købe madvarer, barbergrej, sokker, dyrefoder og tandbørster på abonnement, skriver Finans.

storybild

Men der kan både være fordele og ulemper ved at tegne abonnement på dagligdagsvarer.

En oplagt fordel er, at det sparer tid, siger Dorte Wimmer, forbrugerekspert hos konsulentvirksomheden Retail Institute Scandinavia.

- Det sparer tid, fordi man én gang for alle træffer en beslutning om, at man vil abonnere på et produkt, og så behøver man ikke beslutte sig mere, siger hun.

For eksempel kan man abonnere på barbergrej, så man hver måned får tilsendt fire barberblade for 69 kroner inklusiv fragt.

Omvendt kan den kontinuerlige leverance betyde, at man får for vane altid at få sine varer det samme sted fra, siger Mogens Bjerre, der forsker i forbrugeradfærd på CBS - og at man dermed stopper med at orientere sig efter bedre tilbud på markedet.

- Det er ikke udtryk for en stærk loyalitet, men for en dovenskab, en ligegyldighed eller et udtryk for, at man ikke længere vil bruge tid på at undersøge alternativerne, siger han.

Også Ilyas Dogru, politisk rådgiver i Forbrugerrådet Tænk, advarer mod at stirre sig blind på det abonnement, man har tegnet.

- Det kan jo være, der kommer bedre tilbud i de fysiske butikker. Men det kan man have tendens til at glemme, fordi man allerede får sine varer leveret fra et bestemt sted, siger han.

Når det kommer til måltidskasser er forbrugerne dog mere villige til at skifte leverandør, viser undersøgelser fra Retail Institute Scandinavia.

Og noget af det, forbrugerne oplever som en fordel ved for eksempel måltidskasser, er, at vi bliver inspirerede, siger Dorte Wimmer.

- Måltidskasser har stor fremgang, fordi de hjælper os med at spare tid, men også giver variation, så vi kommer ud af rokaden af endeløse hverdagsretter, siger hun.

Der findes også virksomheder som – lidt a la måltidskasser - tilbyder, at man kan få tilsendt prøver på forskellige plejeprodukter hver måned.

Men abonnementsordninger betinger, at du kender dit behov nogenlunde præcist, så du ikke kommer til betale for noget, du alligevel ikke får brugt, siger Ilyas Dogru fra Forbrugerrådet Tænk. Han anbefaler, at du går dine abonnementer igennem hvert halve år.

- Det er fint at abonnere, hvis man kan få en betydelig besparelse eller sparer tid i hverdagen, men hvis man ender med 20 par uåbnede sokker i skabet, så er det måske ikke en god løsning, siger han.

Endelig er det vigtigt at holde sig for øje, at vi generelt bliver mindre opmærksomme på prisen, når vi betaler et mindre beløb hver måned i modsætning til et større beløb hvert år, siger Mogens Bjerre.

- Når du får spredt betalingen ud i mindre enheder, så bliver du langt mindre tilbøjelig til at stoppe op og tænke over, om du rent faktisk vil betale så meget for et produkt, end hvis du får det store beløb klasket i hovedet, siger han.

Fakta: Før du tegner et abonnement

- Læs altid vilkårene grundigt igennem.

- Tjek især vilkår for opsigelse af abonnementet.

- Vær opmærksom på prøvepakker. Ofte er det sådan, at du med bestillingen af en prøvepakke, faktisk tegner et abonnement, som indebærer løbende levering.

- Når du tegner et abonnement på nettet, har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret.

Kilde: forbrug.dk.

/ritzau/FOKUS

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

BTs Formel 1-ekspert: Kom så, Grosjean!
bt.dk
Udenrigsministeriet advarer danskere...
bt.dk
Bestilte håndbajere til delegationen:...
bt.dk
Kæmpe studie: Sodavand, fritter og...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx