Af Niels Rytter - 05/12-17 19:37

13-årig kørt ned bagfra af flugtbilist: Slæbt 50 meter på kølerhjelmen13-årig kørt ned bagfra af flugtbilist: Slæbt 50 meter på kølerhjelmen

Nu efterlyser politiet denne bil.

storybild

(Billede: Kim Haugaard (arkiv). )

En 13-årig dreng på cykel blev tirsdag morgen kørt ned i Odense. Drengen blev ramt bagfra og slap uden skader, skriver TV 2 Fyn.

Episoden fandt sted på Anderupvej ud for en Rema 1000-butik.

»Vi får anmeldelsen kl. 07.56. En 13-årig cyklist, en dreng, kører på en cykelsti på Anderupvej i Odense Nord. Da han kører der, bliver han påkørt bagfra af en bil. Så ryger han op på motorhjelmen, bilen fortsætter sin kørsel, og drengen - inklusiv cykel -  ligger på kølerhjelmen,« oplyser vagtchef Anders Furbo Therkelsen til BT.

Efter sammenstødet kørte bilen omkring 50 meter. Herefter faldt drengen af kølerhjelmen, hvorefter bilen fortsatte sin kurs væk fra ulykkesstedet.

»Vi er meget sikre på, at bilen er en ældre sølvgrå Citroën C5-stationcar, som kører i vestlig retning,« siger vagtchefen.

Han tilføjer, at politiet lige nu ikke er bekendt med flugtbilistens alder:»Det er lidt atypisk, at man fortsætter med at køre efter et uheld af sådan en karakter. Vidner har set uheldet, men de har ikke decideret set føreren af bilen.«

Fyns Politi efterlyser nu den sølvgrå Citroën C5-stationcar.

»Og vi vil selvfølgelig gerne i kontakt med nogen, som har kendskab til det her, eller vidner generelt, som vi endnu ikke har talt med«, siger vagtchef Anders Furbo ​Therkelsen.

Har du oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes på 114.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx